Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
231
Fig. 78. Studereværelset paa Dickens’
Landsted.
ligesaa meningsløs og ligesaa opstyltet, han ligner en Apostel, som
er opdraget i »Times »Kontorer«.
Men ved Siden af denne Gruppe, der alle mere eller mindre er
bevidste Egoister, gives der en anden Række naive, som nærer de
bedste Følelser og tror sig selv Mønstre, men som dog plager sine
og er dem til Byrde, fordi de er uduelige, uordentlige og magelige,
saa de overlader alt Arbejde til de andre. En af de fortræffeligste
Karikaturer, Dickens her har tegnet, er gamle Dorrit,
»Marshalsea-fængslets Fader«. — Han kommer did for en liden Gæld, og da
han ikke har Begreb om sine Affærer, bliver han der Aar efter
Aar. Han indretter sig som hjemme, for ham præsenteres de
nyankomne, og han forestiller dem
for de andre, han hører paa deres
Klager og taler venlig til dem,
tager imod »Erkendtligheder« for sin
Velvilje, — selvfølgelig finder han,
at han har fuld Ret i at gøre det.
— Han fører saa en pæn
Tilværelse indenfoi’ Fængslets Mure og
laver sig en Slags Værdighed af
det, som jo egentlig er hans Livs
store Skam; han lader sin Broder
og sine Døtre tjene Pengene, og
har altid en naadig Anerkendelse
eller en mild og værdig
Tilrettevisning overfor, eftersom det passer.
Dickens ser paa denne Klasse med
godt Humør, Skildringen er her
ikke bitter, som overfor de
hovmodige og Statistik-Menneskene.
Denne Gruppe findes i utallige
Variationer, i Bleak House har vi f. Eks.
to typiske Eksemplarer, den
elskværdige unge Døgenigt Richard og
Harold Skimpole, den elegante, filosofiske Vagabond, der »kun
forlanger af Samfundet, at det skal lade Harold Skimpole leve og nyde
Livet,« der altid laaner Penge, og aldrig betaler igen, altid mener,
hans Medmennesker bør være saa diskrete aldrig at minde ham
derom og selv aldrig vilde berøre et Emne, som kunde blive kritisk
for Venskabet. Denne Gruppe af letsindige glider over i de blot og
bart humoristiske Karakterer; paa denne Grænse staar f. Eks.
Skildringen af Parret Micawber i David Copperfleld, hvis Stemning
skifter for hvert Øjeblik fra Fortvivlelse til lutter Solskin, alt efter
som Udpantningen og Udkasteisen er lige for Døren hos dem, eller
den er ti Skridt borte. Saaledes glider man gennem Humøret fra
Satiren over i Idyllen — og utallige er Dickens’ humoristiske
Skildringer af løjerlige og hjertensgode Smaakaarsfolk, der taler hver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
