Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
233
Fig. 79. Disraeli.
ster, optog Politiken i sine Romaner. Hans Helte er af samme
Dandy-Art, som Bulwers Pelham; de er tillige Aandens Helte, de
viser sig heroisk i en Armod, der kun har ti tusind Pund Sterling
i Baghaanden, — heldigvis arver de siden fyrstelige Formuer. Hele
Englands Politik med dens mange Opgaver rykker ind i Romanen,
man faar under opdigtede Navne en hel Række Portrætter af Tidens
Størrelser. Særlig gjorde Disraelis Coningsby Lykke; her
forkyndtes en hel romantisk Politik, for hvem Fyrsten betød overmaade
meget og Parlamentet overmaade lidet, og det gamle konservative
Parti fik sit Pas paaskrevet; i deres Øjne »er det, at faa 1200 Pund
om Aaret Regering, og det, at prøve paa at faa “1200 Pund om Aaret
Opposition, og det, at ønske sig 1200 Pund om Aaret Ærgerrighed.«
Den, der helt igennem blev
Satirikeren over Adelens Verden,
var Thackeray. Han var et Aar
ældre end Dickens, og han
begyndte ligesom Dickens som
Humorist. Men hans Humor var
baade bitrere og mere angribende
end Dickens’. Thackeray skrev
vittige Parodier af Samtidens
fejrede Novelleforfattere, især gjorde
en Parodi paa Disraelis
Coningsby stor Lykke. Fra at hvæsse
Spottens Brod mod Bøgernes
ideale Adelsjunkere, gik han saa over
til at gøre et hvast Anfald paa
Virkelighedens fine Selskab. Det
var i hans berømte Portrækrække:
»Snobberne«. Ordet er engelsk,
Tingen er almenmenneskelig, og
Thackeray forklarede Betydningen
af Ordet Snob ved den berømte
Sætning: »Snob er den, som paa
en ussel Maade beundrer usle Ting«. Det høres fortræffeligt, og det
har ogsaa den Fordel, at der kan lægges omtrent alt muligt deri.
Thackeray har redeligt benyttet sig heraf. Der er ikke en af
Overklassernes Synder, som gaar Ram forbi. Vi faar se et uendeligt
Galleri af idiotisk indbildske Diplomater, raa og skamløse Officerer,
Adelsmænd, som lader sit Familiesædes Pragtværelser forevise for
fremmede, og sin Familie leve i en smudsig Bolig, paa knap Kost og
med slet Betjening; af opblæste og gridske Gejstlige osv. Hofkryberi,
Mammonsdyrkelse, Plumphed, Snyderi, Hykleri — alle
Engelskmæn-denes Skødesynder lægges frem, og alt udstilles i Øjebliksfotografier,
hvor hver Enkelthed er taget paa Kornet. Men Forfatteren gør ikke
det alene. Han gør med en sand Forretningsnøjagtighed Regnskabet
op for, hvor megen Hygge og Lykke der er spildt ved alt dette
Europas Litteraturhistor
30
Thackeray
1811 — 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
