Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
JUST BING
fast ved de faldne Stuarters Sag; han henter selv Prætendenten og
skjuler ham i Lady Castlewoods, sin kære Plejemoders Hus. Men
Prætendenten er en ægte Stuart; han glemmer, hvad han skal gøre
for at vinde Englands Krone, for at forføre Beatrix — da brænder
hendes Plejebroder sin stuartske Marki-Bestalling, han fortæller
Kongen, at hans Slægt har ofret Liv og Blod, Gods og Ære for
Stu-arterne, og dette Diplom var deres eneste Løn; han tramper paa
den Dekoration, som fulgte med; han knækker sit Sværd i Prinsens
Paasyn og opsiger ham Huldskab og Troskab. Og paa samme Maade
bærer han Beatrix’s gyldne Lænke hele sin Ungdom igennem, vier
hende hver sin Bedrift paa Slagmarken, lader hende tyrannisere sig
og ofre ham for et mægtigere Parti — og slipper hende dog aldrig
af Tanke. Men da han ser, at hun koketterer med denne
Kongesøn, der er Englands Krone og hendes Skønhed lige uværdig, —
da han forstaar, at hun selv lokker denne usle Dreng, blot for hans
Krones Skyld, uden at en Fiber af hendes Hjerte er med i Spillet,
— da falder Skællene fra hans Øjne: han ser, at hun hører hjemme
paa Forfængelighedens Marked, og hans Kærlighed til hende er død
i samme Øjeblik. Det interessante i denne Skildring er, at man
føler to modsatte Kræfter røre sig i et Menneskebryst. Den luende
Lidenskab skyer intet Otier for sin Elskede, men i det Øjeblik, at
Mandsværdigheden og Æresfølelsen er vaagnet hos ham, bliver
Lidenskaben kvalt i Smerte. For en fransk Menneskebetragtning,
saadan som den udtrykkes i Balzacs Roman, vilde dette synes en
Inkonsekvens. Balzacs Menneskebetragtning lader den ene, bestemte
Lidenskab stadig udfolde sig og faa mere og mere Magt. Det vilde
derfor synes ham, som om Thackeray her brød Spidsen af sin
Roman. Men det engelske Syn paa Mennesket er forskelligt fra det
franske: for det bliver Esmond netop interessant, fordi hans Natur
ikke opsluges af den ene Lidenskab, men fordi hans sikre og vaagne
Æresfølelse kan rejse sig til Kamp imod den og vinde Sejr over
den. Juste-milieu-Romanens moralske Tendens gaar i denne
mægtige Slutningskatastrofe helt og sikkert i Spand med Englændernes
Menneskebetraglning. Begge Dele i Forening viser bedst den stærke
Mandsnatur, som. bærer Thackerays Kunst.
Thackerays Stilling i Englands Litteratur minder om Stendhals
i Frankrig. — Begge er kølige mandige Naturer med et Pust fra
det 18de Aarhundrede over sig. Stendhal var vokset op i det,
Thackeray var i Slægt med det. Begge ser paa den Verden, de
skildrer, med Ironi; de ser i den Kapløbet for at komme op paa
Samfundets Højder; de har ogsaa begge sin stille Tro paa, at Lykken
findes i en Krog, som ligger langt borte derfra. Men for Stendhal
tegner dette sig som et Billede af »den menneskelige Energi«, hos
Thackeray er Grundbetragtningen en anden, det hele er for ham
»Forfængelighedens Marked«. Derfor synes Drivfjeren i det hele
ham at være en Daarskab, der nærmest kan karakteriseres som en
Samfundssygdom, medens Stendhal betragter den som en
Natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
