Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
241
kraft. Thackerays Ironi er derfor angribende, han »stiger ned fra
sin Tribune for at skælde sine Personer ud«; han blotter med en
Fanatikers Iver alle deres Kunster. Stendhal forholder sig derimod
rent beskrivende, hans Ironi er iskold. I sin Grund hviler det paa,
at Englænderen, naar alt kommer til alt, dog har større Tro paa
Lykken, end Franskmanden har; for Thackeray er Lykken en
Mulighed, for Stendhal, der hvor den findes, et Paradoks. Den engelske
Forfatter staar paa Juste-milieu Romanens faste moralske Standpunkt,
medens den franske halvvejs i sin Dyrkelse af den mægtige
Naturdrift er Romantiker, halvvejs i sin rent videnskabelige Iagttagelse af
Forhold og Mennesker nærmer sig til Naturalismens Betragtning af
Verden.
Det er karakteristisk, at Juste-milieu-Romanen netop hefter sig
ved de jævne Forhold og de ordinære Livsstillinger og Personer.
Charlotte Brontë skabte med sin Roman Jane Eyre en helt ny
Genre, som gjorde megen Lykke; det var Guvernante-Romanen. Med
stor Energi er her skildret alt, hvad der leves, føles og lides af
disse Skyggeside-Væsner, der staar midt mellem Herskab og Tyende,
som ved sin Slægt, sin Opdragelse og sin hele Følelsesverden
tilhører Herskabet, men ikke regnes jevnbyrdige med dem. — Der
kom en hel Syndflod af Guvernante- og Selskabsdame-Romaner, de
spredte sig til andre Lande, og efterfulgtes af Huslærer-Romanerne,
hvis Hovedrepræsentant findes i fransk Litteratur i Feuillets
beundrede »En fattig ung Mands Roman«. Ejendommelig nok var det
her Kvinderne, som gik i Spidsen baade som Forfatterinder og
Romanheltinder. —
Men den betydeligste Erobring gjorde dog Tidens engelske Roman
ved George Eliots Forfatterskab. Det engelske Landsby- og
Smaa-byliv fandt i hende sin Skildrer, der ikke bare kendte det ud og
ind fra personlig Oplevelse, men som satte sig det som en
psykologisk Opgave nøjagtig at klarlægge hver Fiber i sine Personers
Sjæleliv.
George Eliot er Landbarn, hun er endvidere lærd opdraget, læste
baade Latin, Græsk og Hebraisk og var meget optaget af teologiske
og filosofiske Studier. Hun oversatte saaledes Strauss’s Jesu Liv
og Feuerbachs Kristendommens Væsen.
Paa en underlig Maade forenes i George Eliot Landbarnet og
Bogmennesket. Hun elsker Landlivet og det er med straalende
Hjemglæde hun f. Eks. i Adam Bede skildrer Landsbyhuset, Mrs.
Poysers velplejede Have og yderst rene Stue og Mælkebod. Men hun
ser paa Genstanden, som en Forsker betragter det Fænomen, han
studerer, hendes Stil er lærd i hele Tilsnittet, og naar hun skildrer
den landlige Idyl, er det, som hun præsenterer den for Publikum i
et Foredrag. — Tillige mærker man hos hende at hun er opvokset
i et religiøst Hjem. Selve hendes Natur har gjort hende til
Sjælesørgeren mellem de engelske Romanforfattere. Netop derpaa beror
hendes fine Menneskeforstaaelse. Hvert Menneske er for hende et
31
George Eliot
1819-1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
