- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
245

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

245

han »tror sig stærk, men han føler sig ikke stærk«; han tager galt
fat paa Menneskene, og saa bliver det hans stilfærdige, sygelige
Kone, som maa bære Byrderne og holde Humøret oppe i Huset,
som maa dreje Skillingen til det yderste, medens han finder det
mere og mere nødvendigt at understøtte sin gejstlige Værdighed med
standsmæssige Klæder. Ak! Det er kun en ny Overfrakke det
gælder; men hvormange af de nødvendige Skillinger siuges ikke i
det Gab! Og naar Præstefolkene saa er snille og tager den polske
Grevinde, der staar uden Tilflugt, i Huset, bliver der bare Bagtalelse
og Kølighed blandt Menigheden; først da Præstekonen er nedbrudt
og dødssyg, viser Kjærlighed og Hjælpsomhed sig atter. —

Shepperton og Milby er George Eliots Kronland, naar hun som
i »Mr. Gilfils Kærlighedshistorie« kommer op paa Adelsslottet, er
er hun langt mindre hjemme og er udsat for at blive
skablon-mæssig. Poesien er overflyttet til nye Egne, og den holder paa at
bylte Motiver, — den gamle Romantik forsvinder eller gøres hjemlig
og en ny Romantik opstaar. Med den fineste Kunst har saaledes

Fig. 87. Nogle Linier af Manuskriptet til »Adam Bede«.

George Eliot taget bort den romantiske Glans af det gamle
Faust-Gretchen-Motiv i »Adam Bede«. Arthur er den unge forelskede
Adelsmand, Hetty en Gretchen. Begges Ungdom og Forelskelse er skildret
fuldt levende. Men George Eliot har ikke givet denne Kærlighed
det ringeste Spor af romantisk Glorie. Arthur forbander sig selv,
fordi han kommer op i det hele, men Landsbyskønheden er
uimod-staaelig. Og Hetty har ikke en Tanke i sin Kyllingehjerne uden:
»Den unge Squire er forelsket i mig«. Hun drømmer om Stads
og Spejle og Gulvtæpper, og hun pynter sig med Ørenringe med
farvet Glas og med sammenlappede Kniplingsfrynser. Men fordi
hun er vakker, klæder hver lille fjollet Bemærkning hende
allerkærest. Denne Kærlighed, som er vævet sammen af Pyntesyge,
Forfængelighed og Letsind, bliver raadende, fordi den ingen
Modstand møder i menneskelig Fornuft og menneskelig Værdighed. Og
da saa Følgerne staar ubønhørlig for Døren, har Hetty kun at løbe
blindt afsted; hun begaar Barnemordet halvt mod sin Vilje og
ligesom kun paa Prøve; men Skriget fra det lille Barn forfølger hende,
og Dommen venter uden Naade. Ak, delte er Faust og Gretchen,
som Faust og Grelchen er i 9 af 10 Tilfælde, forelskede til Bunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free