Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
249
Fig. 88. Richard Wagner.
sig moderne Sujetter, var det det tyske Folk, som fængslede dem;
dets Billede vilde de tegne, dets Pris vilde de synge. Auerbach
skildrede de alvorlige schwarzwaldske Bønder, Reuter de gemytlige
Mek-lenborgere. Siden kom Rosegger og Anzcngruber med sine
trohjær-tige Østrigere. Freytag skrev i sin »Debet og Kredit« en Forherligelse
af den sunde tyske Borgerstand. Man vilde have Skildringen saa
nøgtern og paalidelig som midig; derfor skete det mærkelige, at i
denne Tid, der sukkede efter Tysklands Enhed, voksede der frem en
Litteratur, der bar Præg af de forskellige Landskaber og helt eller
delvis benyttede sig af deres Maalføre. — Saaledes søgte man at
forsone Kunsten med Livet; men man gjorde det ikke for intet.
Forfatteren vilde virke, opdrage, føre sin Sag, kæmpe foi’ sin Idé.
Romaner og Dramaer blev
Tendens-Skrifter eller Timer i Livsfilosofi.
Auerbachs Bønder fører filosofiske
Dagbøger — paa samme Maade
som Bjørnsons Bønder laver Sange:
Kunsten blev paa en Gang
smaa-borgerlig jævn og højtsvævende
filosofisk. Betegnende er, at mange
af disse Kunstnere gaar frem efter
Teorier, hvori de mener at have
grebet Kunstens dybeste Væsen.
Op over alle andre i denne Tids
Litteratur rager Richard
Wagner med sit Musikdrama. Det er
siden da blevet et Led af hele
Verdens Poesi, og om det end naar
langt ud over Litteraturens Verden,
maa det dog faa første Plads i
Skildringen af denne Tids Poesi.
Gennem Richard Wagners
Digtning strømmer Aanden fra
Tysk
lands romantiske Oldtid og Middealdersherlighed. Dens Verden er
Idealernes og den poetiske Fest’s; fuld af straalende Skikkelser,
Guder og Helle, Fyrster, Sangere og Riddere. Her er Lidenskaben
vældig, Ondskaben dæmonisk, Magten værdig, Kærligheden evig,
Troskaben bestandig indtil Døden. Dens Skikkelser bærer
Menneskehedens højeste Adelsmærke i godt og ondt; de er ikke Mennesker
slet og ret, ikke Individer, men Typer i stor Stil. Men de er alle
helt igennem tyske. Richard Wagner vilde være sin Nations store
Digter, der viste Billedet af dens højeste. En ny, ægte germansk
Myteverden vilde han skabe; alt skulde virke sammen dertil, Musik,
Poesi og Teaterudslyr, alt skulde anspænde sine yderste Kræfter
for her i Forening at skabe det højeste. Folkets Aand skulde
frem-træde paa ny i Sammenhæng med dets Fortid, i Samling med hele
Nationen. Han søgte tilbage til de store tyske Middelalderdigtninge
Richard
Wagner
1813 - 1883
Evropas Liltcratu his’orie.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
