Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
JUST BING
danske Stat viste han sig meget utaknemmelig. Han var en Egoist,
der ikke betænkte sig paa at ofre andres Lykke for sin egen; altid
følte han, som om han havde Ret dertil, fordi hans Liv havde det
høje Maal, fordi han var den store Digter. Efter lang Tids
Omflakken bosatte han sig i Wien, giftede sig med en Skuespillerinde
og var stadig den fejrede Digter. Efter Opførelsen af »Niebelungen«
blev »Schillerprisen« overrakt ham — paa Dødslejet. »Saa er
Menneskets Lod — sagde han bedrøvet — »snart fattes én Vin,
snart Bæger«.
Hebbel er den dramatiske Tænker; overall er hans Dramaer
bygget over en Teori. »Dramaet fremstiller Livsprocessen i og for
sig selv«, skrev han. Han vil ikke blot give et Billede af Livet i
sit Drama, han vil forklare Livets moralske Problem. Og Kampen
drejer sig altid om Forholdet mellem Individ og Samfund, mellem
den enkeltes Egenart og hans Folks, hans Tids sædelige Opfatning.
I Hebbels Livsanskuelse er Nemesis-Tanken raadende. Den, som
rager op over de andre, maa lide og segne om. Den gamle
romantiske Teori om det lidende Geni optræder her i ny Forklædning.
Den tit omtalte »tragiske Skyld« er ingen moralsk Brøde; den kan
endog være en udpræget Dyd og Hæderlighed; men hvis den
overskrider de Grænser, som Omgivelsernes sædelige Bevidsthed sætter,
hvis den overtræder den gældende Norm, er dens Skæbne beseglet.
Og dens Skæbne bærer Navnene: indre Usikkerhed, Fristelse,
Strid, Undergang. Det er Verdens Lov, Tilværelsens all-forgiftende
»Arvesynd«. Og Problemet bliver end mere indviklet ved Indvirk
ningen af stadig modsatte Faktorer: Aanden i Mennesket mod Dyret
i Mennesket, Mandens Natur mod Kvindens Natur. Den ene Faktor
tænder og ægger den anden, og deres stadig stigende Modspil er
netop den Livets Proces, som Dramaet skal fremstille. Den hele
Opfatning minder ved sin paradokse Holdning om Ibsen, for hvis
Drama Hebbels sikkerlig er en Forløber. Men Hebbels Tragedier
kvæles tit i hans Refleksion; hans Personer optræder stadig »i sin
Karakters fulde Rustning«, og Trykket af denne Rustning røver dem
tit Livets frie Bevægelighed, og fordi han nægter »Tilfældet«
enhver Ret til at bestemme over Menneskenes Skæbne, stivner hans
Drama.
Hebbel har taget sit Stof allevegne fra, fra Jødelands og Orientens
Historie, fra tyske Middelaldersagn og Niebelungenlied, fra sin moderne
Samtid. Han krævede for sin Digtergenius Fantasiens hele frie
Rige og afviste den den Gang moderne Betegnelse »Realist«.
Efterligne Naturen — hedder det i et af hans Epigrammer:
Kommt Ihr nicht über sie weg, bleibt Ihr auch unter sie stehn.
Og ved Lyderkongens og Kong Herodes’ Hof, blandt det yske
Oldtidshelte, i Mester Antons Smaastadshjem — overalt spilles der det samme
Nemesisspil om Menneskene og deres Skæbne. Mester Anton i »Maria
Magdalena« er stolt af sin og sit Hjems Hæderlighed; denne Bravhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
