Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
253
Fig. 91. Hebbel.
er gennemført med en jernhaard fasthed og en evig graa
Glædesløshed i stort og i smaat, for saa stolt at holde sin Dom over
andre. Men det bliver Skæbnen for dem alle. Sønnen, der holdes
saa strængt hjemme, bliver letsindig udendørs. Datteren kommer
til at tage fejl af sit Hjerte, netop fordi alt ude er forskelligt fra, hvad
det er hjemme Hun blændes af Elskovs Skin, lader Forføreren
faa sin Vilje, og ak! hun er kold som Is derved. Og saa hævner
Hjemmets Aand sig paa dem: Klara tvinger sig til paa sine Knæ
at trygle Leonhard om Ægteskab, for at »gøre hende ærlig«, skønt
der ikke er Gnist af Kærlighed mellem dem. Den unge Sekretær
elsker hende, duellerer med Forføreren — og falder. Saa maa
hun gaa i Døden og Broderen ud i den vide Verden; Hjemmets
strænge Aand, som de har brudt med, driver dem til Fortvivlelse,
og den brave Mand, om hvem det
bliver øde og tomt, forstaar ikke, at
Ærlighed kan lønnes paa denne
grusomme Maade.
En lignende Strid mellem de
forskellige Sædeligheders Love har Hebbcl
skildret i sit Mesterværk »Gyges og
hans Ring«. Æmnet var en
Oldtidsanekdote, som en æsthetiserende
Embedsmand viste Hebbel i et
Konversationsleksikon. Kong Kandaules af
Ly-dien, den sidste Heraklide, viste sin
Yndling Gyges sin skønne Hustru, da
hun klædte sig af. Forbitret derover
stillede hun Gyges Valget mellem at
dræbe Kandaules eller selv at lide
Døden, og efter lang Vægring valgte
han det første og ægtede hende. Hebbel
tog deite Æmne dybt alvorlig; det er
Østens Sæder mod Vestens Sæder. Kandaules er smittet af Vestens
Anskuelser. Grækeren Gyges er hans Yndling; han spørger
ængstelig efter, hvad han gælder som Menneske og Personlighed; selve
Kongetilbedelsen gør ham utryg. Han er stolt af, at den skønneste
Kvinde er hans Hustru. Men tør han virkelig tro, at hendes
Skønhed overgaar alle andres? Det piner ham, og Vennens ærlige Dom
skal gøre ham tryg paa hans Klenodies Værd. Og Gyges’
Henrykkelse over Rhodopes skønne Legeme, — som han ser, medens
han bærer sin Usynlighedsring — skaffer ham Trygheden. Men
derved har han krænket det hellige; Rhodope, som er seet af en
fremmeds Blik, er efter østerlandsk Opfatning blevet uren. Hun,
den liljehvide Hustru, har nu kun én Tanke: at blive renset ved
hans Mord. Gyges maa dræbe sin Ven. Og efter at Dronningen
højtidelig har formælet sig med ham, støder hun Dolken i sit
Hjerte. Han Grækeren, som har krænket det for Hellenerne hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
