Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
JUST BING
Rolle; teoretisk Landbrug kommer sørgelig tilkort overfor den gamle
Landmandserfaring — man maa ikke glemme, at det er i disse Aar,
at en f. Eks. Justus v. Liebigs praktiske Kemi bringer en Fornyelse
i Tysklands Industri og Jordbrug. Adelen faar lære ikke at sætte
sin Næse i Sky og pantsætte sin Jord, men omgaas Folket venligt,
og dermed er vi i det rette Juste-Milieu. Disse de gode gamle
Dages Mennesker strutter af Liv. Præstekonen, Madam Nösler og
hendes Jochum, den skikkelige Pedant Rektoren og den skikkelige
Smaasnyder Købmand Kurz — vi synes vi har kendt dem alle
sammen. Og hele Racen kulminerer i den udødelige Onkel Bræsig,
som er selve Bogens levende Aand. Vi kender hans tilfredse,
behagelige Person ud og ind fra hans »borgerlige Ord« til hans
»Potegra«. Hans Stævnemøde, hans store Tale i Reformforeningen
om Fattigdommen, der paa Landet
kommer af Bøfsteg med Kartofler,
som de ikke har, og i Byerne af
de mange fattige; hans vrede
Ud-raab, da Fritz Triddelfitz tilstaar
sin Forsømmelse med den
skæbnesvangre Pakke, men ikke vil ind
paa de generende Enkeltheder:
»Herud med Marie Møller!« ; hans
jævne Dødsleje med det stolte,
sidste Ord: »Karl, i Højtysken var
jeg dog din Mester«, — det er
altsammen ikke bare Morsomheder,
men det er Guldfund i
Menneskeskildring, det aabenbarer ikke
bare Mandens egen Karakter, men
ogsaa hans Samfundsklasses og
hans Folks.
Overfor denne Livfuldhed
blegner Gustav Freytags
Forfatter
skab, der har den samme Juste-Milieutendens. Hans Komedie
»Journalisterne«, som endnu er meget yndet, har et Humor, der svarer
til Hostrups, om den end ellers staar meget tilbage for Hostrups
bedste Arbejder. Det er et Indlæg for politisk Tolerance; »naar
Herrerne ryger Tobak, siger Tanten, fordærver det bare Gardinerne,
men naar de driver Politik fordærver det hele Karakteren«. Stykket
er præget af beskedne liberale Sympatier og ender da ogsaa med,
at den brave liberale Professor faar den brave konservative Obersts
Datter. Den lystige Redaktionssekretær Bolz er Stykkets Drivkraft
og er meget elskværdig i sin Jovialitet. Men Vinhandlerfamilien er
de rene Farceborgere og Professor Oldendorf er — siger Richard
Meyer træffende — den brave Mand fra Billedbogen. Den samme
Svaghed for det skikkelige, der ikke er ensbetydende med det
interessante, kommer frem i Romanen »Debet og Kredit«. Anton WohJ-
Fig. 93. Freytag.
Gustav
F’reytag
1816—1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
