Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
257
fahrt er Præmiegutten, som fortjener sine Belønninger, Paradigmaet
for »del Tyskland, som arbejder«. Her har Dickens begyndt at
virke paa Freytag. Han havde Dickens Kærlighed til Tingene, om
end ikke hans Fantasi. Og naar han fører Læseren gennem
Køb-mandsgaarden med dens Tønder, Vareballer og Kasser, blandt
Pakkere og Sjovere, saa har han givet et Billede af denne bevægede
Verden, saa den for vore Øjne hæver sig op til en Magt. Det er
Bogens egentlige Centrum, her fremfor alt har vi for Øje det
Tyskland, der arbejder. Og Freytag synger trolig dette borgerlige
Tysklands Lov overfor den skikkelige, men ødsle og svage Junker paa
Herregaarden, som overfor de uordentlige Polakker med det urolige
Blod, hvis Oprør tegnes i livfulde
Billeder. Freytags Nationalfølelse
drev ham siden til at kalde
Tysklands historiske Personligheder
frem af Graven til fuldt Liv i
hans ypperlige »Billeder fra
Tysklands Fortid«.
Imidlertid blev den indre
politiske Situation forviklet i
Tyskland ved de sociale Omvæltninger.
Storindustrien og Storkapitalen
begyndte at udbrede sit
Herredømme, Arbejderne samlede sig,
den tekniske Videnskab fremmede
de store Fabrikers Overlegenhed,
inden den socialøkonomiske
Videnskab fik Socialismen sin store
Teoretiker i Karl Marx. Og i Spidsen
for Arbejdernes Rækker gik den
glimrende Agitator Ferdinand
Lasalle, paa en Gang
Arbejderfører og Aristokrat. Disse sin
Samtids Forviklinger søgte
Friederich Spielhagen at skildre i
sine store Romaner — de berømteste er »Problematiske Naturer«
med Fortsættelsen »Gennem Nat til Lys«, »1 Række og Geled«,
»Hammer og Ambolt«, »Stormflod«.
Han havde Øjnene med sig baade oventil og nedentil; det hørte
med til hans Teori, at Romanforfatteren skulde benytte levende
Model; hans »Portrætter« var i sin Tid beundrede og hans Skildring
af Folkebevægelser og Masseoptrin er livfulde. Men Tendensen tog
Ledelsen i hans Kunst, og da Naturalismen i 1880erne kom op i
Tyskland, tog den haardt fat paa Spielhagen.
Hans Aristokrater bliver latterlige, hans Gejstlige jesuitiske
Intriganter, og midt blandt dem staar hans liberale Helt, en straalende,
uimodstaaelig Don Juanskikkelse à la Lasalle. Kvindernes Hjerter
33
Fig. 94. Spielhagen.
Spielhagen
f. 1829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
