Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
JUST BING
metodisk at samle og ordne det iagttagne og at komme bort fra
alle luftige Abstraktioner. Videnskaberne reformerer baade sine
Forskningsmetoder og Synet paa hele sin Opgave. Og i alle
Videnskaber — Historie, Filosofi, Naturvidenskab — mærker man,
hvorledes Strømmene tager Retninger, der svarer til hverandre.
Den, der indleder den nye Bevægelse i Historieforskningen, var
Ni eb u hr, der i sin romerske Historie gennemfører den historiske
Kildekritik. Naar man tidligere havde skildret Roms Historie før
Republikens Indførelse, havde man bygget paa Livius Beretning.
Niebuhr derimod spurgte: hvor ved Livius, som levede 500 Aar
efter, alt dette fra? Der maa findes en Overlevering før ham, og
Niebuhr kom til det Resultat, at Livius’s Beretning var bygget paa
en hel Række tabte Folkesange. Resultatet er forlængst omstyrtet;
men det epokegørende er, at Niebuhr stillede Spørgsmaalet:
hvorfra har Beretteren sin Viden? at han søgte at forfølge Beretningen
tilbage til dens Kilde. Hvad Niebuhr havde begyndt, gennemførte
Leopold von Ranke, Grundlæggeren af den tyske historiske
Forskningsmetode, der nu er den ledende i vor Tids Historiegranskning.
I Modsætning til tidligere Tiders Tanke, at Historien var »Livets
Lærerinde«, at »Verdenshistorien var Verdensdommen« eller at
Historikeren, som Fr. Schlegel udtrykte det, var »der rückwärts
gekehrte Prophet«, satte Ranke Historikeren den nøgterne Opgave
at finde ud, hvad der var sket, og hvorledes det var gaaet til, »wie
es eigentlich gewesen«. Men denne Granskning havde sine bestemte
Love. En historisk Begivenhed sætter sig nemlig baade faste,
blivende Mindesmærker og tegner sig som skiftende Billeder; all
eftersom Menneskenes Opfatning af den — som af alting — veksler
med deres Forhold til Begivenheden, deres Partislilling, deres Natur,
Livssyn o. s. v. Derfor bliver der to Slags historiske Kilder. Det
ene Sæt er direkte Levninger af selve Begivenheden, dertil hører
Traktater og andre Dokumenter, Indlæg, Flyveskrifter o. s. v.; de
er Led af det, som foregaar. Helt anderledes er det med
Beretningerne om, hvad der er sket; de er Udtryk for et Menneskes
Opfatning af Begivenheden. Det er ikke Begivenheden selv, vi har for os
i dem, men et Stykke af et Menneskes Aand. Derfor maa man først
lære dette Menneske at kende, før man kan tage noget fast
Standpunkt overfor det, som han fortæller; han bygger paa andres
Beretninger. Saa maa man spørge: er han nøjagtig i Gengivelsen al
hvad han har hørt? er han en kritisk Mand, der nøje undersøger
Sandheden af, hvad man fortæller, eller en lettroende, som tager
alt for gode Varer? Og endvidere: hvorfra faar han sine
Beretninger? Med hvilken Side i Striden har han Berøring? Den historiske
Kilde bliver paa denne Maade selve Begivenhedens levende
Forplantning gennem levende Mennesker, bliver paa denne Maade en
Fortsættelse af Striden, efterat den er afgjort. Granskningen af dette
bliver det forberedende Arbejde for Historikeren. Men Historikeren
maa kombinere; thi naar en Begivenhed sker, sker den i
Sammen
Den nye [-Historieforskning.-]
{+Historie-
forskning.+}
Ranke
1795—1886
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
