Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
JUST BING
allid, hvad han var, Bonden fra Dumfriesshire i Skotland. Han raabte
til sin Samtid: Luk Eders Byron og aabn Eders Goethe; det var
Goethes Naturfromhed, som fængslede
ham og desuden Goethes Respekt for
sin Kunst. Her var noget dybere og
rigere end Byrons Verdenssmerte med
den hvide Vest. Men Carlyle gaar ud
over Goethe i kristelig-romantisk
Retning. Han er født Mystiker. Livet synes
at have tabt sin Rigdom og sit Indhold,
siden man har tabt Evnen til at undres;
Tausheden skulde man lære Folk, men
man lærer dem at tale, og dog er der
overalt noget, som ikke kan udtrykkes
i Tale. Politikens Væsen sætter man i
at give Love og at kritisere dem. Men
den store Politik bestaar i at herske og
lyde. Helten, den store Mand, er
Guddommens Aabenbarelse; paa Evnen til
at dyrke, højagte, adlyde ham, kan vi
mærke, om hans Tid har været ham
værdig; for det er derom, det gælder. Og Helten, hvad enten han
er Konge, Digter, Hærfører eller Forfatter, hans Kald er at føre sin
Tid tilbage til Virkeligheden. Det er
Carlyles andet Løsen; Under og
Virkelighed, de lader sig ikke skille fra ham;
det 18de Aarhundrede vilde forene det
overnaturlige og det naturlige; men det
bar sig galt ad dermed. Det gjorde det
overnaturlige naturligt, istedenfor at gøre
det naturlige overnaturligt. »Hver Dags
Liv bygger paa Underet og omringes af
Underet; ja, dine Sengetæpper og Bukser
er Mirakler«. Den, som vil have
Underet bort, taber i Evne til at opfatte
Virkeligheden. — Dernæst bekæmper
Carlyle det moderne Livs Splittethed,
som tager den dybe naturlige
Virkelighed bort og skaber en kunstig, halv
Virkelighed. Hvor meget rigere
Virkelighed har Bondedrengens Liv, naar
han kan følge det Brød, han spiser,
tilbage til den Tid, da det spirede op
paa Marken, end Bydrengens, der bare
ved, at det købes for en Penny hos Bageren. Denne Side af
Carlyles Tanker er siden blevet udviklet med stor Styrke af Ruskin.
Det er betegnende baade for Nationen og for Tiden, at denne
Fig. 101. Thomas Carlyle.
Carlyle
1795—1981
Fig. 102. Karikatur af Carlyle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
