Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
273
Fig. 103. Carlyles Fødested.
romantisk-reaktionære Strid føres under det levende Livs Fane. Man
mærker her, at det er Bondedrengen, som gør Indsigelse mod at
Englands Industri eller Udvikling løber bort fra Bonden. Der er
en stadig Opposition i Carlyles hele Forfatterpersonlighed; Tonen i
hans Værker skifter fra Satire til Bodsprædiken; han rører sig kun
frit i Overdrivelsen. Derfor omsætter han enten Historien til et
Fantasibillede, som i sin franske Revolution, eller gør den til en
fortløbende Kommentar til gamle Breve og Taler, som i sin Bog
om Cromwell. Men hvilket kraftigt Liv over disse Fantasier og
hvilken Aand og Poesi over disse Forklaringer!
Den franske Revolution fordømmer han; den er et Barn af
Forstandens og Teoriernes Tid, den vil regere med Teorier, med
Forkyndelse af Rettigheder for alle, med Fraser, med Lovmageri.
Personerne i det store Skuespil lader han optræde under Øgenavne og
hans Kapiteloverskrifter er
halvt Gaader og helt en
Vrængen ad det alt
sammen. Og bag det hele ser
han Oprøret, Anarkiet.
Men midt i denne
Lovløshed føler han et Skrig efter
Herskeren, efter at blive
ledet. Og netop de, som
forstaar denne Folkets
Trang,
Herskerpersonlighederne, gerne de brutale,
har Carlyles Sympati. Mest
beundrer han Mirabeau;
Danton sætter han langt
over Robespierre og hans
»søgrønne Formler«. Og han sætter »Bjærgets« brutale Magtsyge
over Girondisterncs smukke menneskekærlige Teoretiker-Uduelighed,
som han haaner voldsomt. Carlyles Ideal ligger forud for den
moderne franske Revolution med al dens Filosofi og politiske Teorier.
Han finder det i Cromwell og hans Puritanere. Der er der
Herredømme og Lydighed, der er der Virkelighedssans, Religion, Følelse
af Ansvar overfor sin Gud. Denne Protektor, som man ansaa for
en mægtig Hykler, har han fremstillet som den fromme Alvorsmand,
der vidste med sig selv, at han var udset til at bære Herrens Sværd
og føre hans Krige, og at Herren havde lagt Magten i hans Haand,
for at han skulde føre Guds Folk frem til Hæder og Lykke.
Pietetsfuldt har Carlyle samlet og udgivet hans Taler og Breve med
pinlig antikvarisk Nøjagtighed og fortolket dem med en Seers
Tydningsgave og endt med at forsvare sin Helt overalt, selv der hvor
han fo r frem med Grusomhed. Man føler, at det var Puritanerblod,
der rullede i Carlyles Aarer; ud fra sine puritanske Sympatier har
han skrevet sit dybeste og bedste Værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
