Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
JUST BING
saa her, at Variationerne var individuelle for hvert Dyr, og at
Oprindelsen til de individuelle Forandringer ikke lod sig forklare; men
man kunde bevare en Særegenhed, som man havde iagttaget, ved
at udvælge de saaledes særprægede Dyr til Avlsdyr. Her skete
vistnok ofte Tilbagefald til den gamle Stamform; men efter 10—12
Slægtled vil den nye Race være sikker. Og én Særegenhed
medfører andre Særegenheder — saaledes har Duer med fjerklædle
Fødder Hud mellem Ydertæerne og til kort Næb svarer korte
Fødder. I en stor Racebestand var Variationerne rigere, og
Opdrætterne brød sig ikke om Middelvejen, men kun om Yderlighederne.
Ud fra disse Forudsætninger udviklede Darwin sine Opfatninger;
det gjaldt for ham hverken at forklare Livets eller Variationernes
Oprindelse; men det gjaldt at forklare, hvordan og hvorfor de var
blevet bevaret og udviklet. Han saa i Naturen den store Opdrætter,
der stadig dannede nye Racer, og det skete altsammen gennem
»Kampen for Tilværelsen« og »det naturlige Udvalg«. Kampen om
Tilværelsen er ikke en direkte Strid; den bestaar i Lempning efter de
Forhold, som betinger Livsophold og Forplantning. Insekterne paa
Madeira er enten vingeløse eller har stærke Vinger. Hvorfor? Jo, de stærke
Storme blæser dem tilhavs, svage Vinger er dem til Fordærv, fordi
Vinden fanger dem, derfor er Udviklingsgangen et enten—eller: bort med
Vingerne, eller Vinger, som kan staa imod. Saaledes læmper
Planters og Dyrs Organisation sig efter Klimaet, Varme og Kulde, Tørke
og Fugtighed. Og en Egns hele Plante- og Dyreliv har
Sammenhæng, Dyrene afhænger af de Planter, de spiser; Planterne af
Insekterne, der befordrer Befrugtningen ved at føre med sig
Blomsterstøvet. Foregaar der Forandring paa et Hold — f. Eks. ved ny
Indvandring — vil den kunne medføre nye Forandringer. Og det vil
ske ved det »naturlige Udvalg«, det vil sige, saaledes at en noksaa
lille Variation, der viser sig heldig, bevares for Ætten og udvikles,
og de Individer, som er mest skikkede, lever op og faar Afkom.
Organer, som ikke bliver brugt, kan forsvinde, saaledes taber Dyr,
der lever i Huler, ofte Synet, som de ikke har Brug foi. Lidet
fremtrædende Organer, navnlig hvor der er flere — f. Eks. Ben hos
Insekter og Leddyr — varierer hyppig: det er det, som
Omformningen har at tage af. Organer udvikles ved Brug, og stærkt
udviklede, meget brugte Organer varierer ogsaa: der er det Punkt,
hvor Udviklingen er nyest og rigest; derimod er Slægtsmærkerne
konstante. Og i de talrigste Arter optræder Afarter hyppigst; der
er det rigeste Materiale til Afartning. Navnlig tvinger Formereisen
frem Variationer; naar der af 2 bliver 4, af 4 bliver 8 o. s. v.,
maa de Næringsmidler, Stedet byder, udnyttes mest muligt, og det
sker ved, at der inden samme Art udvikles forskellige Specialiteter; en
talrig optrædende Art vil derfor have Tendens at forgrene sig. Og
idet Arterne udviklede sig, er det gaaet saaledes, at Naturen, som
Opdrætterne, ikke bryder sig om Mellemformer, men bare om
Yderligheder; i Kampen for Tilværelsen vil Mellemformerne gaa til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
