Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
279
Fig. 106. Charles Lyell.
I Romantikens Tid havde man haft sin »Udviklingslære«; man
havde opfattet hele Naturen som en Skala af Udviklingstrin, hvis
Top var Menneskeaanden, og mange — Goethe f. Eks. — havde
hævdet den Lære, at højere Organer var omdannet af lavere, saaledes
Hjerneskallen af Ryghvirvlerne, Blomstens Bægere og Kronblade
af Bladet o. s. v. Saa var Palæontologien, Videnskaben om
Forverdenens Dyr og Planter, kommet til, og havde givet Opfatningen
af de nuværende Arter en hel ny Horisont. Dens Grundlægger,
Franskmanden Cuvier, hævdede, at jo ældre en Dyreform var, desto
mere forskellig var den fra de nuværende Arter. Men han vilde
ikke høre noget om Afstamningsforhold mellem dem; en Art var
»det som oprindelig var skabt af det uendelige Væsen«. Han tog
ingen Notis af Lamarck, som hævdede, at Arterne ikke var
konstante, at de udviklede sig fra enkelte
Organismer til sammensatte; og der
blev en vældig Strid mellem ham og
Geoffroy Saint Hilaire, der udviklede
Lamarcks Grundsætninger og paastod,
at de nuværende Arter under Indflydelse
af de omgivende Naturforhold havde
udviklet sig fra almindelige Grundformer.
Darwin foretog, da han var et Par
og tyve Aar gammel, en 4-aarig
Verdensomsejling. Han blev her slaaet af
Forholdet mellem Dyreverdenen paa
nogle Oceanøer nær Sydamerikas Kyst
og den paa Fastlandet. Øernes
Dyrearter var særegne for Stedet og passede
for Øernes Naturforhold, men de viste
et mærkværdigt Slægtskab med
Dyrearterne paa Fastlandet. De syntes at
nedstamme fra dem, men saa, at Racen var omdannet efter
Naturforholdene og var bleven til særegne Arter. Saa rejste
Spørgs-maalet om Race og Art sig for ham. Hvad var en Art andet end
en Race, som var blevet konstant? Naturforholdene nødte den til
at forandre sig, og saa opstod der en ny Art. Han kom da ind
paa Udviklingslæren og antydede, at de forskellige Arter havde
udviklet sig af fælles Grundformer. Men der syntes ikke overalt at
være tvingende Naturforhold tilstede. Hvad havde da bevirket den
mangfoldige Udprægning af Arter? Løsningen fandt han ved
Læsningen af Nationaløkonomen Malthus’s Værk om
Befolkningsspørgs-maalet, der lærte, at Menneskene formerede sig i stærkere Grad end
Tilgangen paa Eksistensmidler øgedes, derfor blev Livet stadig mere
og mere en Kamp. Denne Kamp for Tilværelsen blev Darwins
Lede-traad. Samtidig begyndte han at undersøge, hvorledes
Raceforandringer foregaar; han satte sig ind i den praktiske Opdrætning
af Husdyr og eksperimenterede selv med Opdrætning af Duer. Han
[-Udviklingslæren.-]
{+Udviklings-
læren.+}
Charles
Darwin
1809—188?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
