Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
JUST RING
af Forholdene, at det gemmer en militaristisk Aand. Industrialismen
har dog sin Begrænsning; de, som arbejder blot for at tjene, bliver
snæverhjertede. Spencer øjner over dem en ny Type, som skal
blive Fremtidstypen: den, som har sin Glæde i selve sin
Virksomhed, ikke blot ser i den et Middel til Erhverv. Denne
Fremtidstype handler ud fra ideale Motiver; den er Udviklingens Maal.
Først paa dette Standpunkt kan Moralen faa saadan Selvstændighed,
at der kan danne sig en bestemt etisk Videnskab, hvis Love faar
absolut Gyldighed. »Spencer antager altsaa egentlig — siger Høffding
træffende —, at der ingen Etik kan gives, før den er — overflødig«.
Men dette Maal tilhører en fjern Fremtid; med stille Resignation
betragter Spencer Nutiden; han ser, at der er langt frem.
I Troen paa, at Natur og Samfund stemmer overens i sin
Udvikling og i Higen mod den »tredje« Type, der er Kunstnere i alt
sit Værk, mødes Spencer med den Mand, som ellers er hans
diametrale Modsætning, John Ruskin.
Ruskin er et ægte Kompleks af
Modsætninger. Han var Arving
til 5 Millioner Kroner og blev
Profet. Hans Forkyndelses
Indhold var et: Tilbage til Naturen,
og for at naa det, kæmper han
paa Liv og Død mod den
Udvikling, som det moderne Samfund
tager i Overensstemmelse med
Naturen. Han vil lære Kunstnerne
at opfatte Naturen ved Hjælp af
den moderne Videnskab, og han
foragter den samfundsøkonomiske
Videnskab, fordi den regner med
Tal og ikke med kunstneriske Hensyn. Han er Romantiker af
Carlyles Slægt, hellere end af hans Skole; han har fra Carlyle
arvet baade Fremsynet og Skyklapperne. Han taler som Carlyle, ja
meget mere end Carlyle, i svulmende Bibelstil; men han har til
Forskel fra Carlyle Rigmandens Trang til straks at realisere sin Idé;
han gaar i Detaljer og begynder øjeblikkelig med Eksperimenter.
Ruskins Maal er at løfte sit Folk baade ved Videnskab og ved
Kunst. Den moderne »University-Extension«-Bevægelse har i ham
havt sin fornemste Talsmand. Dog er det ikke Kundskaber, det
gælder om for ham; det gælder om at bringe Harmoni i den moderne
Kultur. Han er Middelalders-Sværmer som Carlyle. En Kultur,
siger han, maa ikke maales efter Graden af sin tekniske
Fuldkommenhed, men efter sin indre Sammenhæng, Fasthed, Sikkerhed.
Middelalderens gotiske Kunst viser denne indre faste Samklang;
dens Arkitektur er et herligt Folkemonument. Bygværket er nemlig
et Monument, ikke bare præget af Kunstneren, men fremfor alt af
dem, som har boet og som har bedet deri; om deres Aand for-
Fig. 110. John Ruskin som Olding.
John Ruskin
1819—1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
