Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
285
Underafdelinger. Oprindelig er Samfundet ensartet; »enhver Mand
er Kriger, Jæger, Fisker, Haandværker og Bygmester« Men lidt
efter lidt specialiseres det, og »Arbejdets Deling« er det civiliserede
Samfunds Kjendemærke. Hver specielle Ting, ja, hvert Stadium af
Tilvirkningen udvikler sig til’ et særskilt Haandværk. Man faar f.
Eks. Garvere, Skomagere og Sadelmagere; Spindere, Vævere og
Skræddere. Af oprindelig Sangdans ved Festerne udvikler der sig
selvstændig Kunst: Musik, Poesi, Dansekunst. I det oprindelige
Samfund er en Mand baade Præst og Læge; Præsten er
»Medicinmand«. I det udviklede Samfund er der af Præstens
»Troldkyndig-hed« blevet en hel Række Videnskaber: Teologi, Sprogvidenskab
o. s. v. paa den ene Side, og Medicin,
alle Naturvidenskaber o. s. v. paa den
anden. Spencer har med stor Iver
søgt at eftervise de forskellige Stadier
i denne Kulturudvikling, men stadig
er Udviklingsgangen den samme: det,
som ligger Side om Side, samler sig
til en Enhed, der skiller sig ud fra
det øvrige og faar sit eget bestemte
Særpræg. Dette Særpræg vil stadig
vise sin Oprindelse, baade hos
Individer og Samfund er der nemlig et
oprindeligt Element i Karakteren, og
meget langsomt omformes det af Livets
Indflydelser. Det er kun af Livet, der
kan læres. Derfor maa man baade i
den enkeltes Opdragelse og i
Samfundets Ordning have mindst muligt af
Skærmbrædter, Formynderskab og
Forbud. Medens i en Organisme det
styrende Centralnervesystem er
Bevidsthedens Sæde, bor i Samfundet
Bevidstheden hos hver enkelt Del, hvert
Men
neske, og de styrende har ikke anden Bevidsthed, end den, de har
som Mennesker; Minister-Porteføljen giver ingen ny Visdom.
Samfundets Maal bliver derfor at organisere Friheden.
Der er to Stadier, hvis Modsætninger her gør sig gældende,
Miltarismen og Industrialismen. Militarismen hersker, hvor et
Samfund maa værne sig mod Naboer eller vil gribe om sig og
underlægge sig Naboernes Land. Industrialismen hersker, naar Samfundet
har Ro og vil udnytte Eksistensmidlerne paa sit eget Territorium.
Militarismen kræver ubønhørlig Lydighed, men udvikler paa den
anden Side Vildskab. Industrialismen anerkender alles Frihed, men
udvikler deres Fællesfølelse. Kampen mellem disse Retninger er
staaende den Dag i Dag; meget, som synes at maattc tilhøre
Industrialismen (f. Eks. Socialdemokratiet), viser dog i sin Tvangsregulering
Fig. 109. John Ruskin
(Ungdoms-portræt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
