Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
JUST BING
Prydgenstande til dit Hjem, ikke overflødigt Bohave, kræv ikke
teknisk Fuldkommenhed af det, men kræv, at hvert Stykke vidner for
dig om en levende Personlighed. Saa kan ogsaa Haandværkeren
blive en af den »tredje« Type, en, som arbejder for Værkets og
ikke for Vindingens Skyld.
Den naturvidenskabelige Metode blev i den litteraturhistoriske og
historiske Videnskab gennemført med en Klarhed og Sikkerhed uden
Lige af Franskmanden Hippolyte Taine. Litteraturkritik var for
ham en Naturvidenskab om en vis Art af menneskelig Virksomhed ;
den skulde ikke billige eller forkaste ud fra æstetiske eller moralske
Betragtninger; »den fremsætter ikke Forskrifter, den konstaterer
Love«, »Dyd og Last er Naturprodukter som Sukker og Vitriol«.
Den er en Del af Videnskaben om Mennesket. Hvad er et
Litteraturværk? Det er en Slags Muslingskal. Et levende Væsen
har præget det, men det lever ikke deri længer. Dog for at
for-staa Skallen, maa man kende Dyret. Taine gaar i Sainte Beuves
Fodspor; i Litleraturværket studerer han Mennesket. Han finder i
Værket et Billede af Menneskets ydre Livsforhold. Men han ser
bag dem noget for dette Menneske ejendommeligt, en oprindelig
Maade at opfatte Verden paa, en bestemt »maniëre de voir«. Der
er en bestemt Egenskab, som hersker hos ham, efter den ordner
de andre Egenskaber sig. Det er Franskmanden hos Taine, som
slutter sig frem til denne eneherskende Egenskab. Saaledes tænker en
Søn af »Centralisationens klassiske Land«, i hvis Aand Orden og
En-hedsstræben er den »herskende Egenskab«. Men Taine ser ud over
det enkelte Menneske; hans Maal er »Gruppen«, Samlingen af alle
de forskellige Mennesker og Aandsprodukter, som tilsammen udgør
en Kultur-Art. »Sætter vi os f. Eks. ind i den franske Filosofi i det
17de Aarhundrede og gaar derfra videre til Religionen, Kunsten,
Poesien, Sæderne, Selskabslivet o. s. v. paa samme Tid, saa vil vi
se, at netop de samme Evner og Kræfter, som har fremkaldt
Filosofien, tillige har fremkaldt alt det øvrige. De stive kongelige Haver,
Bossuets Taler, Malebranches Slutninger, Hofmændenes Buk, Cloberts
Love synes ikke at have det mindste med hinanden at gøre, men
de er alle Udtryk for Handlinger af det ideale og almene Menneske,
i hvem den hele Tidsalder kan siges at samle sig, de betinger og
bestemmer, udfylder og forklarer hinanden, og de har alle et Præg,
som et Menneskes Værk«. Et Litteraturværk er altsaa ikke bare
præget af et Menneske, men af en hel Kultur-Art, en
Civilisations-Gruppe. Overalt, som i Darwins Betragtning af Naturen, ser vi
den gensidige Paavirkning gøre sig gældende, gensidig Afhængighed
af hverandre, gensidig Indflydelse paa hverandre. Der er tre Arter
af formende Kræfter, som her spiller ind, det er Menneskets arvede
Hippolyte
Taine
1828—1893
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
