Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROAS LITTERATURHISTORIE
289
Fig. 112 Hippolyte Taine.
Race-Egenskaber, de Forhold, det har levet under, det Tidspunkt i
Udviklingen, det befinder sig paa.
Taines Teori er her kun en Forklaring af hans eget Talent.
Han har en Fantasi, som er til det yderste modtagelig for Indtryk,
han elsker nye Indtryk; han er en lidenskabelig Turist, og han har
i aandfulde Bøger givet fortræffelige Rejseiagttagelser fra
Pyrenæerne, fra Italien og England. Overalt søger han at forklare sig,
hvad han ser, føle Sammenhængen med beslægtede Ting og
Egenskaber. Han er ypperlig
udrustet dertil, for han rejser
altid med hele
Verdenslitteraturen i Hovedet. Og Taine,
den konsekvente, abstrakte og
abstraherende Tænker —, han
tænker i Billeder. Hver Tanke
bliver til en Situation, et
Optrin af Livet, et Maleri. Det
ene fremkalder Billedet af det
andet. Han kommer til et
Badested i Pyrenæerne, han
faar frem en Skildring af en
Hofdame fra det 17de
Aar-hundrede af Hoffets Ophold
der.
Det var for hende en
rædselsfuld Ørken, medens vi nu
føler os grebne af dets
mægtige og storslagne Natur.
Hvorfor? Jo, den Gang var man
træt af Barbariet, som vi nu
er trætte af Civilisationen. Og
straks ser man Billedet af de
besværlige Rejser den Gang,
alle de uendelig kedelige og
trættende Forberedelser, som
maalte gøres, alle de
Forsigtighedsregler, som maatte iagt-
tages, for at man kunde rejse trygt, alle de ærgerlige Hindringer,
man mødte, alt det Bryderi med Værterne i de usikre Herberger,
alle de ufrivillige Ophold i de usle Kroer, som tog Humøret fra
én, medens vi ruller med Jernbanens ensformige Hurtighed hen
gennem Landskaber, vi ikke ser paa, efter at vi med samme sikre
Ensformighed har købt og betalt vor Billet, har faaet den kontrolleret,
og ved hver By møder vi ensformige Gader, ensformige Butiksskilte,
ensformige Politibetjente. Overalt har Taine denne Trang til at
omsætte sine Meninger i Optrin. Han vil skildre, hvor Balzacs Stil
trodser alle Klassicimens Regler. Saa giver han os en Komediescene.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
