Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
297
Renan tvivler nemlig ikke paa Idealerne, ikke paa sine ypperste.
Han siger endog en Gang halvt i Spøg, som altid, at man burde
oprette et Stutteri for saadanne Gudmennesker, en Slags Asgaard.
Men han tvivler paa Virkelighedens Værd. Den virkelige Verden
civiliseres kanske ved dem; men den svækkes ogsaa; taber den i
Raahed, taber den ogsaa i Magt. Geniet med det vide Sind, med
den ædle Aand. er kanske helt uskikket for Verden. Er da ikke
Geniet og er ikke Fremkridtet en Sygdom? Er ikke Aandens høje
Liv, ligesom Perlen i Muslingen, Resultatet af en Sygdom? »Det er
Lidelsen, som skaber Aanden, Verdens Sygdom, om man saa vil,
men i Virkeligheden Verdens Perle og Udviklingens Maal«.
Rehøves det at siges, at her hos Renan ligger en Strømkæntring
i Positivismens Verdensbetragtning? Den, som byggede paa
Slægtsvilje, paa Udvikling, der var ét med, at de mest skikkede fortsatte
Slægten, — den synes her at tro, at Maalet for Udviklingen er at skabe
de mindst skikkede. Romantiken troede paa Geniets Lidelse; nu
kommer en Mand af den nye Skole og gør det endnu grundigere,
forklarer, at det er Lidelsen, som skaber Geniet. Og det
mærkelige er, at dette fik Medhold fra naturvidenskabelig Side. Italieneren
Lombroso fremstillede, i en rigtignok videnskabelig meget løs Rog,
Geniet som en Slags ædel Sindssygdom. Hans Grundtanke vandt
stor Tilslutning, den er herhjemme i allernyeste Tid udviklet videre
af Fr. Lange. Vi ser da, at Positivismen har løbet Kredsen rundt.
Den begyndte med kun at se paa Virkeligheden, ikke at regne med
noget udenfor Virkeligheden, at ville udvikle sig i Overensstemmelse
med Virkeligheden — og her ender den med den dybeste Mistillid
til Virkelighedens Værd. Det »naturlige Udvalgs« Maal skulde da
blive at tilintetgøre Naturen; det bygger ialfald paa Foragt for
Naturen. Denne Slutningsidé bliver derfor en ledende Grundtanke
for den Litteraturperiode, som følger efter Naturalismen.
II. NATURALISMENS VÆKST I LYRIKEN.*)
Med Byrons Død var Stormen i den engelske Lyrik stillet.
Shelley, Revolutionens Sanglærke, hvis Digtning svævede til Himmels
med Blikket rettet opad mod det gyldne Tusindaarsrige, og Keats,
*) Da Forfatteren er nødt til at afslutte sit Arbejde paa meget kortere Tid end
han kunde ønske, vil ArBejdet i det følgende desværre væsentlig blive en
Kompilation. Altsaa maa vi her sætte, som der staar i gamle Haandskrifter: »Her
slutter Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarh. af Just Bing«, »Her
begynder Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarh. ved Just Bing.» Skulde
Læseren finde Stykker i det følgende som er af, saa er det bare et Tilfælde eller
skyldes Forfatterens Mangel paa Talent for Afskrift.
Evropas Litteraturhistorie. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
