Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
JUST BING
Skiften og fæster dem i sit Vers i deres Gliden-frem og deres sagte
Svinden. Ved hans Beskrivelser føler man altid, at det hele er set,
ved hans Stemningsdigte føler man, at just saadan har Livets Slag
bølget gennem Hjertet. Men man mærker tillige, at Kunstneren har
udvalgt dette og har grupperet det sammen til harmonisk
Billed-virkning. Foreningen af disse Evner, Evnen til at se, Evnen til at
fæste det, som flyer, og Evnen til at komponere det sammen til et
harmonisk hele, gør Tennyson til en af de fuldendte Kunstnere i
engelsk Litteratur.
Emnerne for Tennysons mest beundrede Værker er romantiske
Fantasier, »Prinsessen« er en Drømmeleg fra det Land, som
ingensteds er. Og dog, alle disse Skikkelser er levende i deres
fortryllende Halvvirkelighed. Dette lille Kvindeakademi, hvor
Skolevisdommen bor mellem Duer og Roser, er yndigt, naar de gyldne
Lokker bølger ned over
Lærdomskapperne, og allermest henrivende, naar
Lærdommen tier og Øjnene bliver
blanke og svømmende ved den sagte
bølgende, i Vemod smeltende Sang om
»de Dage, som er ej mer«. Pragtfuld
er Kredsens Herskerinde, naar hun
staar harmglødende overfor den glade,
unge Bedrager og med flammende Øjne
haanlig udtaler overfor ham det
»Aldrig!«, som siden Medlidenhed og den
sagte vaagnende Elskov skal overvinde,
halvt mod hendes Vilje og helt mod
hendes Vidende, saa de to unge
elskendes Sjæle kan smelte sammen i det
første Kys’ Betagelse.
Det andet berømte Værk, »Idyller
om Kong Arthur«, er betegnende nok
hentet fra den Sagnkreds, hvor
Virkeligheden først var overgroet af keltisk
Fantasi, og det hele siden tilstuderet og pyntet efter Trubadurernes
Smag, saa denne Ridderdaads- og Elskovshave var blevet den sande
Fuldkommenheds Land. Her fandt Tennyson sit ideale Folkesæt
og hans statelige Blankvers svøbte sin Silkekaabe om det. Her er
Alting stilfuldt og herligt; men det Liv, som er deri, er moderne
engelsk Liv. Det kunde ikke trænge ind overalt; Stilens festlige
Dragt har ikke kunnet skjule, at Digtet om den døende Kong
Arthur og hans Sværd kun er et højere Skaberi. Hjaltets
Ædelstene glimrer, saa at Ridderen to Gange ikke kan kaste det i
Havet; men da han giver efter for Kongens Vrede, svinger det i Kreds
og slynger det i Havet, da glimter det som Nordlysstraaler af dets
Klinge, og en Arm, klædt i hvidt Fløjel (nej, om Forladelse!
Sam-met!) dukker op af Havet og griber Fæstet. Tableau romantique!
Fig. 116. Lord Tennyson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
