Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
303
Dybet af den Mands Hjerte, mod hvem det rettes. Der er i hans
Essays et helt Fyrværkeri af Aandrigheder og af vidunderlig dybe
Ord. Men Emerson har ondt ved at holde sig til Teksten; hans
Skildring vil gerne opløse sig i en Sværm af glimrende Sentenser.
Noget lignende er Tilfældet med Arnolds Kritiker; de er dybe og
rige, men de samler sig ikke om Emnet. Som Digter ejer de begge
et mildt harmonisk Alvor, en ædel Resignation i sit Tankeliv. Og
dermed forener sig en inderlig Naturfølelse, der fatter det
guddommelige i den hele Natur. Emerson kunde i sin Poesi ikke rigtig finde
sig i den sluttede Forms Baand; men Arnold er en stræng og klar
Formens Mester. Et godt Indtryk af hans Digterpersonligheds
mandige Ro giver Sonetten »Roligt Arbejde«, som Adolf Hansen
har oversat.
Sænk dybt, Natur, dybt i mit Væsens Kilde
en Lære, som du i hvert Vindstød gav,
en Lære om to tæt forente Krav,
trods Verdens Raab, at ei de enes ville: —
Om Slid, som ei fra Ro sig lader skilles,
om Virken, altfor stor og stolt til Hast
og Væddestrid, hvis Frugt — mer varig, fast
end Døgnplan-Skraalets — modnes tyst og stille.
Ja, mens paa Jord de Tusen Mislyd klinger,
mens Raab og Tummel er vort Arbejds Ramme, —
frem skrider dine tause Tjenerskarer
Og stille deres Hverv tilendebringer;
ved fortsat Daad de gør vor Larm til Skamme;
naar vi er borte, deres Virken varer.
Men den dybeste af Englands Digtere fra dette Tidsrum er dog
Robert Browning. Han er ingen Mester i den ydre Form som
Tennyson; hans Stil er tidt dunkel og tung; men den er det, fordi
den er saa uendelig indholdsrig.
Robert Browning er født i samme Aar som Dickens, og han
slog først rigtig igennem et Par Aar før Dickens døde med sit Værk
»Ringen og Bogen«. Det er med Rette sagt om ham, at hans Værk
strækker sig over to Slægtled, og at han passer bedre til det sidste
end til det første. Hans Digtning er førsl og fremmest en
Afsløring af Menneskesjæle; han besidder det fineste og dybeste
psykologiske Instinkt, nogen Digter har haft siden Shakespeare. Hans
Mesterskab ligger fremfor alt i den dramatiske Monolog. Hans
Horisont er her Uendeligheden selv; han kan forstaa, hvorledes en
forfinet Græker tænker og føler og hvordan et vildt Driftsdyr som
Shakespeares Caliban opfatter sin Gud Setebos. Vidunderlig har
han faaet Calibans kun halvt menneskelige Væsen til at give sig
Udtryk i hans eget ufuldkomne Sprog. Han maa spekulere over
Sebetos’s Natur for at komme til Ro i en Slags Verdensforklaring;
og netop for at faa denne Ro, forsvarer han sin Setebos, og det
Robert
Browning
1812 — 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
