Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
JUST BING
gør han ved at danne sin Gud i sit eget Billede. Den Setebos han
skaber i sin Fantasi, er en Afglans af hans eget Jeg, der lever sit
Liv uden moralsk Sammenhæng og blot efter Lyst og Lune.
Oversat af
Niels Møller
»Browning«, [-»Granatæbler«,-]
{+»Granat-
æbler«,+}
Kbhvn. 1894
Tror ikke, han er ond dog, — ikke god,
ej mild, ej gnaven: — han er stærk og Herre.
— ’ Er selv jo stærk mod disse Krabber dér,
som nu fra Bjerget rykker ned mod Søen;
la’r nitten gaa og stener Numer tyve.
Af Had? Af Omsorg? Nej, men saadan er jeg.
Nu skal den næste Fyr med Purpurprikker
af med en Tang, før han maa følge Flokken;
og saa skal den, der humper, ha’ en Orm,
men de faar to, hvis Klo er rød i Enden,
Gør som jeg selv har Lyst. Han li’saadan.
Fig. 120. Robert Browning.
Som saa mange engelske Digtere,
droges Browning til Italien; han
behandlede med Forkærlighed Emner fra den
italienske Renæssance-Kultur, og han
har givet denne Tids verdenskære
Menneskers Sjæleliv et levende Udtryk
i alle dets Afskygninger. Et
Mesterstykke fremfor alle er her »Bispens
Grav«. Bispen taler fra sit Dødsleje
til sine uægte Sønner og giver dem
Ordre om, hvordan han vil have sit
Gravmæle. Gravmælet er ham selv, i
det vil han evigt leve om igen og nyde
det, som vil være det ædleste for ham,
det blomstrede Marmors rige
Farvetoner, Billedfriserne med Pan og
Nymfer, det klassiske Latin — saadan som
kun Cicero skriver det. Ja, de maa
gaa ned i Vingaarden, hvor Oljepressen stod, der vilde de finde
gemt i Jorden,
godt gemt af muldne, bløde Figenløv,
snørt inde i en sejg Olivenkurv,
en Klump — aa Gud! — af Lapis lazuli,
stor som et Hoved af en halshængt Jøde
og blaa som Aaren paa Madonnas Bryst.. .
Børn! Jeg vil skænke eder alt mit Gods,
en sød Frascat-Villa med dens Bade,
men læg saa Lapisklumpen paa mit Knæ,
som Kuglen hviler i Guds Faders Hænder. . .
Han føler sig alt som evig Ejer af sin dyreste Skat, for her i
Sten-Nischen er han selv evig levende. Ja, han har her for Øje
den, som gav ham hans Livs bevægende Princip, hans gamle Rival
Gandolf. Hver Gang han har nydt og sejret, saa gav Gandolfs
Misundelse ham først ret Nydelsen og Sejren. Og naar Gandolf satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
