Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
307
Og atter svider det, hver Gang han mindes om, at han er
Præst:
»Men I er Præst — og hvorfor læser I
da ikke Lektien nu? Læs Gabri els Sang
og læs den lille Bøn til Rafael,
der passer sig for os dei’ er paa Rejse!«
Det led jeg heller ikke, men jeg læste.
Hos hende er alting ubevidst; hun har kaldt paa ham i sin
højeste Nød, hun er flygtet fra alt det skrækkelige, for det Barns
Skyld, som hun bar under sit Hjerte. Han er sendt hende som en
Engel fra Himmelen, han er en St. Michael, som skal forsvare hende
mod Dragen. Moderskabet er
levende i hende; det er som en
Forberedelse til Fremtidens Lykke,
da hun har Barnet paa Skødet i
Haven. Og nu, da hun har født
sit Barn til Verden, har hun faaet
Grund at staa paa; nu er
hendes Retsfølelse sikker, nu kan hun
dømme Mennesker og Forhold;
for hendes Barn er hendes, hun
giver det »lige til Gud«, ikke til
nogen Fader i hele Verden. Denne
Flugt har ført hende ind i en
Verden af Ømhed og Kærlighed,
som alt det onde, der kom siden,
ikke har kunnet forstyrre. Der
er lagt et Svælg mellem hende og
hendes Mand. Hendes Barn er
hendes, hendes alene; ’og det er
født i en Verden af Kærlighed,
der er om hende, hvor hun end
færdes, selv nu, da hendes Blod rinder
og Døden er hende lige for Øje.
Der er i denne dybe og fine Skildring af den ulykkelig-lykkelige
Kærlighed en ægte engelsk Forening af Blyked og Sikkerhed, midt i
den fortræffelig skildrede italienske Verden; som Caponsacchi og
Pompilia elsker, elsker hos George Eliot Janet Dempster og Tryan.
Denne Kærligheds førstefødte Følelse er Tillid, dens første
Handling er Raab om Frelse fra Sjælenøden, dens sidste Resultat er en
Verden af Renhed og Ømhed, hvor det jordiske Begær tier.
Browning blev i 1846 gift; han var for Publikum den Gang bare
»den Mand, som blev gift med Elizabeth Bar ret«. Det var hende,
som havde Digternavnet. Hun var sygelig og levede stille mellem
mange, mange Bøger. Men Kærligheden vakte hende op til nyt Liv.
Hun kom ned i Tidens Bevægelser, og først og fremmest saa hun
med inderlig Kærlighed op til ham, hun havde kaaret til Ægtefælle.
Fig. 123. Elizabeth Barret Browning.
Elizabeth
Barret
Browning
1809-1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
