Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
309
Vore Knæer, de skælver, naar de bøjer sig.
vi falder paa vort Ansigt, prøver vi at gaa,
efter Arbejdstid da lukker vore Øjer sig,
vi har ikke Kræfter til at staa.
Det er den sociale Revolution, som er kommen ind i Poesien
og har klædt sig i Menneskeligheds og Medlidenheds Form, akkurat
som den politiske Revolution klædte sig i dem hos Byron og
Shelley.
‘ Den samme Anklage mod Samfundet møder vi hos Thomas
Hood. Den hjerteskærende Nød blandt den engelske
Arbejderbefolkning vakte hans Digtning op fra Leg og Skæmt. I sin »Sangen
om Skjorten« har han givet et rystende Billede af den udslidte
Sypige, hvem Nøden ikke levner et Øjebliks Hvile. »Sting — Sting
— Sting — i Fattigdom, Sult, i Smuds « Det er Omkvædet. Stræv
— stræv — stræv, det er det andet Omkvæd, og det lyder sent og
tidlig — Aa, det er ikke Linned, I slider ud, det er Menneskeliv.
Dødens Spøgelse skræmmer mig ikke, for det er saa ligt mit eget
Billede. Stræv — stræv — stræv! Hvad er Lønnen? Et Leje af
Straa, en Brød-Skorpe og Pjalter. Aldrig et Øjeblik fri! Ja, jeg
tør ikke græde; for hver Taare stanser Naal og Traad for mig. —
I et andet Digt »Sukkenes Bro« beder han med den blødeste
Medlidenhed om Skaansel for den stakkels Pige, der har styrtet sig i
Themsen. Selv en middelmaadig Oversættelse vil give et Udtryk af
den Ømhed og Hjertesorg, der aander ud af hver Linje i Digtet.
Tag hende ømt og blidt,
løft hende let!
Ak, hun har drømt og lidt,
nu er hun træt.
Søsterlig, broderlig,
faderlig, moderlig
Ømhed tog Flugt;
Svigen blev klar i Hast,
Kærligheds Himmel brast,
ja, selv Guds Naade fast
syntes udslukt.
I Livet hun ser ikkun
Skændsel og Tort,
Til Dødens Mysterium
glad gaar hun bort.
Hvorhen og, hvorhen og
Slipper hun Jorden dog.
Tag hende ømt og blidt,
løft hende let!
Ak, hun har drømt og lidt!
Nu er hun træt.
Haaløshed slog hende,
Skændselen jog hende,
Hjertekuld’ hende,
Vanviddet sled hende,
— nu har hun Fred.
Fold hendes Hænder!
Bøn taust vist sender
Hjertet, som led.
Oversat af
Caralis (med
en enkelt
Rettelse),
sidste Vers osv.
af Forf.
Ikke nok med at Poesien gør Oprør mod Verdens og Samfundets
mægtige; i Amerikaneren Edgar Allan Poes Digtning rejser den
sig til Kamp mod selve Virkelighedens Grænser og styrter os i den
vildeste Romantik. Men aldrig er en Kamp mod Virkeligheden ført
med en skarpere Sans for Virkeligheden end hos denne underlige
Fantast.
Denne Modsætning forklares ved hans Afstamning. Poe er af
Thomas
Hood
1799-1845
Edgar Allan
Poe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
