Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
JUST BING
Uden at et Ord er sagt, har vi Verlaine levende for os, som
han sidder ved sit tømte Absinth-Glas paa Kaféen, medens
Opvarterne ler af hans underlige Væsen, idet han ser op fra Papiret
med sit syge, uendelig vemodige Blik, og med ét sender dem et
Skældsord af de ægte, for saa igen at kradse sin Sorg ned paa
Papiret. Hvem skulde have sagt, at denne Antydningernes Kunst,
som her er det rene, skære Liv i Øjeblikket, skulde blive til
»Litteratur?« Men saa gik det. De raffinerede »Symbolister« rejste sig
til Kamp mod Naturalismen og lod alle sin Kunsts Finesser spille.
Fig. 135. Ruskin og Rosselti.
Under Indflydelse fra forskellige Sider af romansk Digtekunst gik
der i 1860erne hede Fantasi- og Stemningsbølger gennem Englands
Poesi. Ruskin var her Vejviseren, og Bevægelsen opstod i en
Kunstnerkreds, som samlede sig
om ham. Ruskin kæmpede mod
al Rutine i Kunsten; det gjaldt
ærlig og umiddelbar Opfattelse
af Naturen, og den fandt han
hos de ældre italienske Mestre,
de »før-Rafaelistiske« Malere.
Han priste Middelalderens
gotiske Bygningskunst — særlig den
venetianske Gotik; hans
Samfundsideal vilde genoplive
Grundtankerne i Middelalderens
Lensvæsen og Laugsorganisation, og
hans Værker talte i en
Profettone, hvori man fornemmede en
vældig og helt moderne Genlyd
af Middelalderens Mystik.
Middelalderstonen i al dens
sjæleligsanselige Dæmringsglans blev
levende i disse unge Kunstneres
Sind. De vilde genskabe den i
en ny og ægtere Tone. Browning
var dem for objektiv og Tennyson
gav fashionable Middelaldersmaskerader. En af dem, William Morris,
kastede sin Beundring paa den engelske Poesis gotiske Mester,
Chau-cer (f 1400), besørgede en herlig, stilfuldt udstyret Udgave af hans
Værker, skrev begejstrede Afhandlinger om ham, digtede i hans
Stil om middelalderske Emner og søgte at vække den engelske
Gotiks Former til moderne Liv i Kunstindustrien. I den engelske
Gotiks Aand digtede Christina Rossetti sine underlige stærke
religiøse Digte. Hos hele Kredsen var der ved Siden af en
lidenskabelig Intensitet ogsaa en Skønhedsdyrkelse, som gav deres Poesis
De engelske [-Præ-nifaeliter-]
{+Præ-
nifaeliter+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
