Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
JUST BING
Alle
Oversættelser af j
Swinburne
cr af Adolf
Hansen
For Tanken han viger,
som hans Udspring var,
mens Sandheden stiger,
lutrende klar,
og Tiden jer Kærlighed skænker, der Næring i Friheden har.
Thi Sandheden bliver
vinkende hel;
i sin Kærlighed giver
den Mennesket Del,
Mennesket, Frugt af mit Livsblod og modnende Frø af min Sjæl.
Delte Digt er Kvintessentsen af Swinburnes Poesi; hans Tro og
hans Trods bor i det; hans Kærlighed til Livet og hans Tillid til
Menneskeaanden. Her mødes han med Shelley; men saa’ den
revolutionære Romantik Verdens lyse Aand som den bundne
Pro-metheus, hvis Baand maa løses, og som skal styrte Tyrannerne,
saa ser Udviklingslærens Lyriker den som den evige Moder,
Livstræet, for hvem Gudernes Herredømme kun er en Menneskedrøm,
som Udviklingen har medført, og som alt er brudt af Frihedsaanden,
bare Mennesket fatter sin egen Aandsmagt og sin Sammenhæng
med Naturen.
Nær Swinburne i hele sin Aandsretning staar den jevnaldrende
Stormester i Italiens Lyrik Giosuë Carducci. Som Swinburne
er han Elskovs og Sanselysts Lovsyngcr. Som Swinburne er han
begejstret for Oldtidens Skønhedsdyrkelse og Livsglæde, en Fjende
af Kristendommen og først og sidst af den katholske Kirke med
dens Samvittighedstvang og dens Munkelivs-Ideal. Denne sin
Opposition gav han Udtryk i sin berømte »Hymne til Satan«. Det som
han elsker og dyrker, kalder de rettroende Katholiker Satan; de
som ser Idealet i Kødets Spægelse, ser Satan i Skønhed, Elskov,
Velvære, Lykke; de, som vil tvinge Menneskenes Aand ind under
Kirkens Aag, ser Satan i Tankens Flugt, i Videnskabens Forskning,
»Satan« bor i den Pande, hvorpaa staar skrevet: »Jeg bøjer mig
ikke«. Det er da denne Satan, som han lovpriser, Frihedens og
Glædens Aand. Navnet skæmmer jo ingen, og man kan betragte
det som en historisk Paradoks, naar han kalder den Aand,
som boede i Savonarolas mægtige Præken og Luthers Kamp
mod Munkeaanden, for Satan. Men naar man i denne Hymne
læser en Strofe som: »For dig glødende Danse og Kor, for dig
Ungmøernes rene Elskov«, — saa bliver dog Posituren altfor
kunstig; dette bliver en Søndags-Satan til Brug for et udvalgt Selskab
blandt den liberale religiøse Opposition. — Der er ikke det vide
Havs Brus af Lyst og af Kval i Carduccis Digtning, saaledes som
hos Swinburne. Han er den fine Kunstner, hvis Digt gerne svøber
sig i Antikens festlige Klædebon Hans Sorg, hvor stærk den er,
har den dog Vemodens Art, hans Elskov er mild og øm i sin Hen-
Carducci
f. 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
