Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
339
Dramaer er mindre Menneskeskildring end en Samling lyriske
Pragt-steder, og Korsangene er det herligste i dem. Hans Digt favner
let den hele Verden; han tror som Hugo paa Naturens Evigned,
Guddommelighed, Godhed og Kærlighed. Guder fremstaar og Guder
svinder. Menneskene frygter Guderne, men Guderne frygter
Menneskenes Tanke, hvoraf de er født; Naturen rummer alt levendes
Jubel og Smerte, den lider og skænker sig selv ogsaa til det, som
volder dens Lidelser. Denne sin Pantheisme og sin Tro paa Aanden
og Friheden har Swinburne givet Udtryk i sit herlige Digt Hertha,
hvor Naturen selv taler til Menneskene.
Fra mig sprang de ud
de rullende Aar,
alle Slægter og Gud;
jeg er ens, uden Skaar,
Gud skifter og Mennesket skifter, men jeg er den Sjæl, som bestaar.
Mod mit Kildedybs Trakter
først Livet flød;
ud fra mig alle Magter
til Fryd og til Nød
ud fra mig Mand og Kvinde og Dyr; jeg var til, før end Gud blev fød.
Intet over mig rager
eller jevnsides staar;
om du elsker mig, vrager
forvirres, forstaar,
jeg er det som mig vrager og elsker, jeg er Slaget og den, som slaar
Jeg er Pilen der rammer
og den pilramte Grund,
jeg er Kysset, der flammer,
og den kyssede Mund, —
det søgte og Søgeren, Kødet og Sjælen, alt Liv i hver Stund — —
Men de Guder, I danner
i jert Billed som Mænd, —
der velsigner, forbander
og mildnes igen, —
de er Orme i Barken, der smuldrer; de skal dø, deres Liv visner hen.
Mit eget Blod bøder
min Bark-huds Saar
og Stjerner, der gløder
i Grenene staar
og dyrkes lig Sole, til ud som en Gnist de for Solgryet gaar, —
Jeg har Livet jer givet;
men jeg kræver ej Bøn;
frit leve I Livet,
du min Datter og Søn
at mit Hjerte kan vokse af Fryd, naar jeg ser, hvor min Frugt er skøn
.. Medens han straaler for Jorden
i Jærtegns Skær,
med Glimt af Torden
til Klædning og Spær
Gud skælver i Himlen og blegnende bæver hans Engles Hær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
