Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - III. Det ældre problemdrama - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
JULT BING
Frankrig genrejses. — I et senere Drama »Den Fremmede« synes
imidlertid Dumas at have faaet en anden Opfattelse af denne
Kvindenaturs Rolle i det franske Samfund. Den gaadefulde,
uimodstaae-lige Amerikanerinde Mistress Clarkson fuldbyrder kun Opløsningen
af det, som skal gaa til Grunde. De Mandfolk, som tilbeder hende
og som med frejdigt Mod ruinerer sig og sine for hendes Skyld,
deres fortjente Lod er Tilintetgørelsen. Disse Ægtemænd, som ingen
Pligt føler til at beskytte sin Hustru, er ikke levende Mennesker;
de er »Snyltesoppe« (Snyltesvampe) uden Liv. En vakker Dag
kommer en Mand fra Amerika, en Mr. Clarkson, en Ægtemand,
som ikke forstaar nogen Spøg; han giver dem en liden Rift, hui-i,
saa gaar der Hul paa dem, og de er ikke mere til, kan ikke mere
tære paa Hustruens rene Sjæl.
Der er der gaaet Mystik i Dumas Drama; naar Franskmændene
stadig fremhæver sin Litteraturs Klarhed, saa har tit nok Georg
Grandes og andre peget paa »Claudes Hustru« og »Den Fremmede«;
de er ligesaa gaadefulde som noget Værk, der skriver sig fra os
mystiske Germanere. Som siden hos Ibsen vil Symbolerne her
snige sig ind paa os, klædt i den fineste Selskabsdragt. Men Dumas
har ikke forstaaet, saadan som Ibsen har forstaaet det, at gøre
Udtrykkene og Situationerne paa en Gang saa æggende naturlige og
saa udfordrende stik imod al sund Sans, saa Læser og Tilskuer
pirres og drives til selv at tolke og tyde. Og uden det forstaar
man ikke let, at de Mennesker, der samler sig efter Middagen om
et Tebord, skal være symbolske Skikkelser, Dumas har ogsaa siden
forladt det symbolske, hans sidste Dramaer ligner mere de ældre
Arbejder*). Han har — ved Siden af Augier — været den første,
der har gjort Konversationsstykket til et Problemdrama, det er hans
Livs Værk; han har sprængt Problemdramaet og gaaet ud over
Virkelighedens Grænser, det er en Episode i hans Forfatterskab.
IV. DEN MODERNE ROMANS RANERRYDERE.
I Naturalismens Tid blev Romanen i Frankrig og i Rusland
Verdenslitteratur. Paa begge Steder er Romanen baade Samfundsbillede
og Mennskeskildring; paa begge Steder har den været sig sit Kald
og sin Betydning for Samfundet bevidst. Baade den franske
Romans Stormester Zola og den russiske Romans Tolstoi ender med
*) Hans ufuldendte Arbejde »La Route de Thëbes« (Vejen til Theben), der efter
hans testamentariske Bestemmelse ikke skulde udgives, synes dog efter alt,
hvad man har hørt derom, at have en god Portion Symbolisme i sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
