Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
.TUST BING
Dag vil Deres Videnskabs Anstrengelser kollidere med Stædigheden.
Man søger endnu Tilflugt hos Relikvier og Præst, istedet for, som
naturligt, at gaa til Doktor og Apotheker. Men Klimaet er dog ikke
slet, vi har i Herredet endog 90aaringe. Termometret — jeg har
gjort Observationer — synker om Vinteren til 4 Grader, og stiger
ved den stærkeste Sommervarme til 25, højst 30 Grader Celsius,
det er 24 Reaumur eller 54 Grader Fahrenheit — engelsk Regning!
o. s. v. en lang Harang om Vind og Vejr, fuld af Forklaring om
Ammoniak, Kvælstof, Vandstof, Surstof, Uddunstninger, Miasmer
(som ikke findes), fordi Søndenvinden blæser og afkøles ved at
passere over — Seinen. Fru Bovary spørger efter Spadsereture,
og faar at vide, at der er en langs Bakkedraget i Skovkanten.
»Undertiden gaar jeg did om Søndagen med en Bog og ser paa
Solnedgangen.« — Jeg synes Solnedgangen er dejlig, svarer hun,
men især ved Havets Strand.« »Jeg tilbeder Havet, udbryder Léon,
den blondlokkede Kontorist. »Ja, svarer hun, synes De ikke at
Aanden svæver friere i dette uendelige, løfter det ikke Deres Sjæl
mod Idealet?« »Det er ligedan mod Bjerglandskaberne, svarede
Léon. Jeg har en Fætter, som ifjor rejste til Schweiz . .«. Og
fra Sværmeriet for disse Landskaber, de ikke har set, glider
Kontoristen og Emma over i Sværmeri for Musik, »især den tyske, som
faar en til at drømme« og til Litteraturen. Han elsker at læse,
især om Vinteraftnerne, naar Regnen slaar mod Ruderne. Man
sidder stille og dog vandrer man i et Land, som man synes at se
for sig. Man tror selv at opleve Hændelserne og at ens eget Hjerte
banker under Heltenes Kostymer. — »Del er sandt, sandt, sagde
hun. — »Har det hændt Dem, svarede Léon, at man i Bogen træffer
paa en ubestemt Idé, man har haft, et udvisket Indtryk, som
dukker op igen af Dybet, en Fremstilling af Deres mest frigjorte
Følelser.« — Jeg har følt det, svarede hun. »Derfor, sagde han,
elsker jeg især Digterne. Jeg finder Vers ømmere end Prosa.«
»Men de bliver trættende i Længden, svarede Emma. Nu er jeg
især henrykt i de Fortællinger, hvor Handlingen gaar frem uden
Stans, og hvor man gyser. Jeg afskyr de almindelige Helte og de
jævne Følelser, som de findes i Virkeligheden. — »Hvis Fruen vil
gøre mig den Ære at benytte mit Bibliothek, sagde Apothekeren,
saa vil De der finde de bedste Forfattere: Voltaire, Rousseau,
Walter Scott, »Feuilletonernes Ekko« o. s. v. og flere Tidsskrifter,
deriblandt Dagbladet »Rouens Fyrtaarn«, hvis Korrespondent jeg er
for Distrikterne Buchy, Forges, Neufchåtel, Yonville med Omegn.«
Her har vi samlet alt, hvad P’laubert hader i Frankrige ;
Provinslivet, hvor man spiser og sover og gaar i Kirke, Katholicismen med
dens Overtro, og saa den skraasikre Videnskabsdyrkelse, hvis Kilde
er Aviserne, og som fra dette faste Stade fører en Heltekamp mod
Gejstlighedens Aandsformørkethed. Denne Homais er som Faguet
siger, »født udødelig«. Fra man faar se ham i hans grønne
Skindtøfler og hans Fløjelshue med Gulddop, lidt koparret, med
Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
