Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
359
tilfredsheden lysende ud af Ansigtet og med et Udtryk, »ligesaa fuldt
af Livets Ro som Fuglen i Vidjeburet over hans Hoved,« — bliver
han uforglemmelig for en. Det er den Liberalisme, som snakker
og skriver og disputerer, som har sine Tirader færdige og selv
stadig er rede til at bruge dem, som skaffer andre Bryderi, faar
andre til at forsøge sig og gøre Dumheder, og selv føre en
Tilværelse saa rolig og sorgløs, som nogen Spidsborger. Homais er
fuldkommen aandsfri, han kan beundre de anerkendte Mesterværker,
naar de er anerkendte. Han er en Alvorsmand, han tror paa en
Gud, Voltaires og Rousseaus, Bérangers og alle »brave Folks« Gud,
han er for Menneskerettighederne og Principerne fra 1789. Men
spørg ham saa om Pariserlivet, og han vil fortælle de vildeste
Æventyr. Han ved Besked om, hvad Liv Studenterne fører med
Skuespillerinderne, det er fine Selskaber og Champagne. Men
Studenterne er velsete; har de Selskabstalent, kan de komme med i
de fineste Kredse, og fornemme Damer fra St. Gcrmain Kvarteret
forelsker sig i dem. Men man maa passe paa sin Portemonnæ der;
for i Parkerne møder man tit en fin Mand, ja, en dekoreret Herre,
som taler til en, inviterer en med sig, og i 3 Tilfælde af 4 er det
for at snappe ens Penge eller føre en paa gale Veje. Aldrig har
den nye Tid saa sikkert og saa suverænt spottet den Fremskridtets
Religion, der ingen Fremskridt bringer, som Flaubert har gjort det
her i sin udødelige Homais.
Han har sin fortræffelige vis-a-vis i Fru Bovary. Er Homais det
letvundne Fremskridt, saa er Fru Bovary den letvundne Romantik,
den Romantik, der er Datter af Kedsomhed og Datterdatter af Ladhed.
Romanliken efter Romanernes Opskrift, Romantiken, som er
Snobberi, Romantiken, som vil svæve opad eller mod det fjerne, men
hverken ved hvorhen eller hvad den mener, eller hvad den vil. Kort
og godt: den Romantik, som Flaubert hader, Landevejs Romantiken
i al sin Indholdsløshed. Hendes Ulykke bliver da først, at hun bliver
gift med det skikkelige Nul, Doktor Bovary. Allerede i
Hvedebrødsdagene viser Modsætningen sig. Han »tygger Drøv paa sin Lykke«,
og hun finder, at for ret at have nydt sin nygifte Tilværelse, skulde
hun have været paa Bryllupsrejse, i Postvogn med blaa
Silkegardiner, langs Bjergenes Styrtninger, have aandet Duften af
Citronlunde ved den sollyse Golf fra Villaens Terrasse, eller have boet i
en skotsk Gottage med en Ægteherre i sort Fløjelsdragt, spids Hat
og Kravestøvler. Et Bal hos Markien i Nabolaget gør det af med
hende; hun har i tolv Timer levet i den fine Verden, hvorledes
skal hun kunne vende tilbage til Hverdagen? Det nytter ikke at de
flytter til Yonville; hun er færdig til alle Æventyr. Rigtignok bliver
det til intet mod den blonde Léon, de er for sværmerisk
sentimentale begge to. Men efter ham kommer Rodolphe, som er et øvet
Mandfolk. Han fører hende om paa Dyrskuet, og midt under
Præsidentens Aabningsforedrag, begynder han behændig med at tale
om at fly hende, om sit slette Rygte, om Fortvivlelsens Adspredelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
