Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
365
faar ham til at læse, at arbejde for sine Interesser. Hendes
Nærhed virker magisk paa ham. Men da han ved Sommerens Slut
flytter bort, er det forbi. Ved hvert af sine Besøg hos ham
mærker hun Tilbagefald, stadig dybere Tilbagefald til den gamle
Sløvhed. Saa opgiver hun ham; hans Modsætning, den djærve
Tysk-Busser, Handlingens Mand med det betegnende Navn Stolz, vinder
hende. Oblomov ender med at gifte sig med den skikkelige
Værtinde, der forguder ham, og dør saa, saa sløv og saa ren og
uskyldig af Karakter, som han har levet. Her var en Side af den
russiske Karakter ubarmhjertig trukket frem og sat under Digterens
Forstørrelsesglas.
Beltov gaar stadig igen i Turgenjevs Helte; det blev Turgenjev,
som skulde gøre det »overflødige« Menneske berømt i
Verdenslitteraturen. Ivan Sergejevitsch Turgenjev stammede fra en højadelig
Godsejerfamilie. Han slog sig allerede som ung paa Litteraturen.
Det hlev en Hovedbegivenhed i hans Liv, at han vakte Mishag ved
en Nekrolog over Gogol og fik Ordre til at holde sig paa sit Gods.
Han var en ivrig Jæger, og denne hans Lidenskab bragte ham i
Forbindelse med alle Slags Folk. Her lærte han at forstaa Rusland,
og han opdagede snart den Flek, hvor Sygdommen sad: Det var
Bøndernes Livegenskab. Han lovede sig selv at kæmpe for dets
Ophævelse, og da den 1862 blev iværksat, mente han at se et nyt
Rusland stige frem. Men da havde han allerede i flere Aar været
borte fra Rusland, og skulde for Fremtiden bo i Udlandet. Han
havde mødt sin Skæbne i den franske Sangerinde Fru Garcia Viardot,
og, som Brückner udtrykker det i sin russiske Litteraturhistorie,
denne Livegenskabets Modstander blev selv en fremmed Kvindes
Livegen. Turgenjev fulgte hende overalt, alle sine Arbejder
diskuterede han med hende, i alle Ting fulgte han hendes Raad.
Saa blev det Rusland, som han skildrede, først og fremmest
Rusland før 1862, de »overflødige« Menneskers Land.
Han kendte denne Verden baade fra oven og fra neden; selv
Adelsmand, havde han levet sammen med Bønderne i Skov og Mark.
Hans første Samling Skitser »En Jægers Dagbog« er blevet
verdensberømt. Hadet til Livegenskabet besjæler denne Bog; men den er
alt andet end et Agitationsskrift. Turgenjev havde en aristokratisk
Kunstners Ængstelse for, at Tendensen nogensinde skulde vende den
lodne Side ud. Og han vilde først og fremmest skildre Menneskene,
som de var. Han lægger ikke Skjul paa de livegne Bønders
Lyssider: de kan være muntre, udholdende og flinke; vanskøtter de
deres Jord, saa kan de have Held med sig ved deres Bikuber og
være nethændte til at lave Smaating; men de kommer aldrig fra
deres Fattigdom, deres Kryberi og deres elendige Bastsko.
Selvejerbonden er snæver; han er streng som Hersker i sin Familie,
han nærer en stadig Mistro til alt nyt, og naar en Godsejer vil
indføre Reformer, er han navnlig mistroisk, dersom han ikke tydelig
forstaar, hvad vedkommende vil tjene derpaa. De »ædlere Hensyn«
Turgenjev
1818—1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
