Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
JUST BING
blev Mødet med Vesten en Skuffelse, men han fandt dog, at hans
Plads som Russer var i Udlandet. Fra et russisk Trykkeri i
London udgav han sit Tidsskrift »Klokkens, der skulde ringe den nye
Tid ind i Rusland. »Her i Udlandet er jeg Eders ucensurerede
Ord, Eders frie Organ,« skrev han. Han var Menneskekender; hans
Memoirer tegner ypperlige Billeder af Personer og Forhold. Hans
Blik paa Rusland var mørkt. Det er Ruslands Aandsliv, som han
skildrer i sin Roman »Hvem har Skylden?« Hans Svar paa dette
Spørgsmaal er: Ingen. Alle har Ret. Det hele er umuligt. Hans
Helt, Beltov, bliver derfor et »overflødigt« Menneske. »Vi Russere
begynder altid forfra, siger han. Vil vi gøre noget, træder vi paa
en uendelig Steppe. Overalt staar Vejene aabne, men man kommer
aldrig nogensteds hen. Deri bestaar vor mangesidige Uvirksomhed,
vor Dovenskab.« Beltov opnaar ogsaa kun at knuse en ung Frues
Lykke og at trække sig tilbage med Anstand.
Denne »overflødige« bliver den Skikkelse, vi stadig møder i
Tidens Roman. Altid er Resultatet det samme: Nul. Helten udretter
aldrig noget; han svigter, han falder i Kvinders Garn, han bliver
tro og gaar til Grunde eller han forlader Rusland. Den russiske
Uvirksomhed fik sin klassiske Skildring i Gontscharovs »Oblomov«.
Oblomov ligger paa sin Sofa — der ligger han altid — han
drømmer sig tilbage til sit Fædregods Oblomovka. Det er det evige
Trommerom af Kedsommelighed, af russisk Blødhjertethed og
Klus-seri. Der tilbringer man Dagene med at se efter Vejret, man føler
Vejrforandring i Ryggen. Skal man ud, er der uendelig hjertelige
Formaninger om at være forsigtig og ikke forkøle sig. Saa venter
man: skulde ikke Fætter den eller Fætter den komme med sin
Familie. Kommer de, kysses der rundt og man faar at vide, hvad
nyt der er i Verden, d. v. s. hvordan det gaar Fættere og Fætteres
Fættere med Familie. Naar det Tema er uddebatteret, keder man
sig sammen, hvis man ikke atter kysses rundt og tager Farvel. For
et hyggeligt og hjerteligt Besøg! Bare der kom nye snart! Fra dette
Liv er Oblomov kommet, fra Universitetet har han bragt med sine
Studenteridealer og en Hoben usammenhængende Kundskaber. Han
bliver ansat i et Ministerium, men harmes over Humbugen der,
Pusle-Fliden eller Dovenskaben, der lader, som om den har fuldt
op at gøre. Han gør Oprør, d. v. s. han tager sin Afsked og
trækker sig tilbage til sin Sofa. Der ligger han nu og drømmer om
Frihed og Arbejde for Menneskenes Lykke, medens Støvet breder
sig og Taget slaar Revner. Aldrig kommer han ud af sit Værelse
og sin Slobrok. Han begynder saa at nære Mistro til alt og alle;
han lever evig i Angst for Revnen i Taget, samtidig som hans
Fantasi drømmer om store Bedrifter, hvad selvfølgelig ingen faar noget
at vide om. Endelig løsriver han sig saavidt, at han om
Sommeren flytter paa Landet. Han forelsker sig i den unge Olga i
Nabohuset og vinder hendes Kærlighed. Han staar med et som en
glødende begejstret Yngling for hende. Og hun sætter Liv i ham; hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
