Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
367
og den stærke, bredbyggede Krop i Spire. Det falder ham ikke
ind at tvivle, og det falder ham ikke ind at frygte. Han træffer
rolig sine Forholdsregler, og saa ved han, at hvad der skal ske,
det skal ske.
Turgenjev vendte ikke siden tilbage til Bonden, hans Noveller
bevæger sig alle i det Samfundslag, hvor han hører hjemme. Det
er gennemgaaende Herregaardshistorier, og de giver det tydeligste
Billede af den russiske Landadels Liv i 1840—50erne, og fremfor
alt er Herregaardsdamernes Billede tegnet med den Omhu, som
lader os føle Mesteren i hvert Penselstrøg. Der sidder Enkefruen paa
sin Gaard, Nabobyens smaa Embedsmænd gør Kur til hende og
tænker paa at vinde en af hendes Døtres Haand; det er lidt
forgrovede Udgaver af Petersborgere, overfladisk interesserede for alt
muligt og udrustede med alle Slags overfladiske Selskabstalenter.
De kan lave en »yndig« Romance og komponere den ligesaa
»yndigt«, de bliver rent bedaarende, naar de synger den med deres
smægtende Stemme. Men bag al denne Sødhed og Begavelse er de
Embedsmænd efter Stregen, gaar brutalt frem efter Reglementet;
sætter Næsen i Sky ved den første bedste Anledning, og tænker kun
paa sig selv og sin Karriere. Der er ved Siden af dem de ægte
Provinsboere; de er til det yderste ceremonielt høflige, de er altid
fulde af Nyheder, for de ved alt om alle i den lille Provinsby, og
de optager alle Hovedstadsrygter med troende Sind. De er
bestandige og udholdende i deres Gøren-Kur, og dog, man føler sig lettet,
naar man ved deres Besøg har faaet Piketen eller Whisten i Gang.
Gaardens Herskerinde nyder al denne Kur, mere end hun vejer den.
Alle disse Haandkys og Galanterier — hun ved nok Besked om,
hvad de er værdt, men de danner en behagelig Garniture om hendes
Primadonnatilværelse. Hun bedaares af disse smægtende Sange disse
Vers, disse flade Fraser om høje Spørgsmaal, disse ædle Sværmerier,
ikke saameget, fordi hun tror paa dem, som fordi de bringer en
behagelig, rytmisk svævende Schwung ind i hendes ensformige
Liv, og fordi hun derved kommer til at anse sig selv for en
Dame comme il faut. Men bag hende staar der en gammel
Tante-i Regelen en Dame med det 18de Aarhundredes Meninger. Hun er
vanskeligere at tilfredsstille, for hun ser altid tværs igennem alle
Fraser og Forklædninger og lige indtil Mennesket bag. Hun ved,
at Provinskavalleren bare er en Ræv og Petersborgeren er en Ulv i
Faareklæder. Og saa har hun den slemme Uvane, at det, som hun
mener, det maa ud, om det saa skal gaa gennem Sidebenene paa
hende. Hendes Mani er at komme med den lille generende sande
Bemærkning, som gør Provinskavalleren forvirret og vilde have bragt
Petersborgeren fra Koncepterne, dersom det havde været muligt, at
han kunde lade sig forstyrre. Hun er ægte russisk Hjemfødning,
kommer hun til Baden-Baden, saa er hun bare Øjne og aaben Mund
over alt, hvad hun ser, over, at det er muligt at finde paa saa
megen Luksus, og først og fremmest over, at hun selv er her paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
