Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
JUST BING
Fig, 148. Turgenjevs Alderdomsportræt.
berømte og berygtede Sted. Men samtidig ved hun god Besked
om, at Lærredet der er en halv Gang saa billigt som i Rusland, og
at det derfor lønner sig at købe Udstyr der. Denne gamle Tante,
som har Meninger fra en mere liberal Tid og har det rammende
Ord, som det ikke falder hende ind med en Tanke at fintygge, før
hun slipper det af Munden, gaar igen i mangfoldige Udgaver rundt
om i Verdenslitteraturen — hos os f. Eks. i Mathilda Mallings
Romaner — Turgenjevs Marfa Timofejevna og Kapitolina Markovna er
de første prægtige Eksemplarer af Arten.
Men det er den yngre Slægt, Mænd og Kvinder, som er
Turgenjevs Hovedpersoner. Mændene er i Regelen af de »overflødiges«
Slægt, og hører enten til den Art
deraf, som hedder Ha miet eller den,
som hedder Don Quichote. Naar
Turgenjev vil skildre en helstøbt
Mand, saa tager han som
Gont-scharov en Ikke-Russer dertil;
Bulgareren Inssarov, der virker
for sit Fædrelands Frigørelse, er
Typen for en saadan. Overfor
ham tager Russeren sig ynkelig
ud, de brave karakterløse bliver
forvrøvlede i sin Forpinthed,
Galgenhumorister, der af sin
indre Smerte tager sig Lov til
at slaa hele Livet hen i en
behagelig Spøg; de brave
karakterfaste bliver skikkelige Pedanter,
der studerer Filosofi og lader
Verden gaa sin Gang. Den
allerværste af dem er Rudin i
Turgenjevs første Novelle; en
Flau-bert kunde ikke paa en
grusommere Maade have plukket denne
Ordgyder for alle hans Fjer, end Turgenjev har gjort, og dog ser vi
i denne Novelle, hvor Sympatien stadig ligger under Satiren, og at
det er Sympatien trods alt, som er Turgenjevs ledende Princip.
Rudin kommer til Herregaarden, hans Tro og Begejstring betager
alle; man føler, at det hele hos ham løber ud paa Ord uden
Virkelighed, og alligevel er han fuldt ud ærlig. Det er bare
Hemmeligheden ved ham, at det, han tror paa, er — Tro, og det, han er
begejstret for, er — Begejstring. Han bringer det aldrig til nogen
Handling. Han kan nok faa den unge Natalia forelsket i sig, og
sætte hende Stævne for at tale henrykte Ord om Kærlighed. Men
naar hun saa sætter ham Stævne, fortæller, at de er opdagede og
spørger om hans Beslutning, saa er hans første Ord: at resignere.
Havde han sagt til hende: Flygt med mig, jeg svarer ikke for, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
