Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
379
over hende uden et Ord, uden et Skrig, kvæler hende med ét eneste
ubarmhjertigt Tag. Dette er ikke Virkelighedsskildring, det er en
Verdensmythe om Kræfternes brutale Kamp paa Liv og Død i det
moderne Samfund. Paa denne Maade bliver fremfor alt Masserne
levende hos Zola. De strejkendes Tog i »Vaarbrud« er
uforglemmeligt. Suiteforing, Strejkedisciplin, Understøttelseskasse, er det
Slut med; Hungeren pisker dem afsted; de vil føle, at de har
Kommandoen og de vil ødelægge; de gaar til den fremmede Kulgrube
og byder: alle Mand ud, Snorene overskæres, det hele er ødelagt.
De gaar saa omkring fra Grube til Grube, eftersom Frygten for
Militær driver dem hid og did. En Arbejdsformand forsikrer, han
vil lade Livet, før de faar gjort noget ved Gruben; det er det samme,
om hans Modstand er unyttig; hans Stilling paalægger ham Pligten,
og den skal udføres; — ja, det forstaar de, Arbejdsdisciplinen ligger
dem dog i Blodet, og de drager forbi. Men den, som de hader, er
først og fremmest det nye Magasins Ejer; han har ladet dem sulte,
suget til sig alle deres Penge for det Brød, de har faaet hos ham,
ladet dem dyrt betale de stakkels Pyntebaand, og naar de var
sunket i Gæld til dem, er Familiens Kvinder blevet Bytte for hans
Usædelighed. Han bliver overfaldet og lemlæstet i fraadende Had
og afskyelig Raahed af den vilde Skare. Alle dyriske Drifter er her
sluppet løs, men der findes ikke Fnug af Plan i det hele, det er
bare lynende Øjne, Klør, som spænder sig for at gribe, Negle som
vil kradse, Gab som vil skrige og spy ud Skældsord, Forbandelser,
Raahed og Had.
Det enkelte Menneske kommer saaledes hos Zola til at gaa op
i en Type, en Drift, bliver et Udtryk for den Kraft, der virker i
det, eller et Atlæsnings-Apparat for den Krafts Virkninger, som
stadig øves paa det. Sin Betydning faar det ikke i sig selv, men som
Udtryk, som Symbol. Nana er ikke et individuelt Væsen, men
Kurtisanen som Samfundstype, ja, hun bliver Udtryk for Folket, som
hævner sig paa sine Undertrykkere ved gennem hende at udsuge
de rige. Hun er »Guldfluen, der fødes i Skarnet«, hun bliver som
en Naturguddom, uimodstaaelig for hver, som kommer i hendes
Nærhed. Og samtidig har Zola brutalt givet os Indtrykket af den
vanvittige, idiotiske Raahed og Kedsomhed ved Aftenselskabet hos
hende. Disse Mennesker, som hun magtstjæler, keder sig
ubarmhjertig sammen, og naar de skal være morsomme, bliver det de
mest fjollede Paafund, de hitter paa. Det ender med, at de helder
Champagne i Pianoet. — Hvor tørstig det er, det Piano! — Og
naar de har drevet paa dermed, stønner de: Vi er dumme, lad os
gaa! Men lige uimodstaaelig er Nana, paa Væddeløbsdagen sejrer
den Hest, der bærer hendes Navn; det er hende selv, Dagen
tilhører; Verden ligger for hendes Fod, Penge og Adel suger hun ud,
det bliver Ruin og Bedrageri, hvor hun er i Nærheden; skikkelige
Ægtemænd og Folk paa Gravens Rand bliver vanvittige, naar de ser
hende, naar de indaander hendes Parfume.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
