Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme - VI. Problemdramaet under Ibsens indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
389
drager hans Skildring mere og mere til sig, og hans Skildringer
løber ud i en Naturmystik, som man skulde have tiltroet enhver
anden end ham. Da Vanviddet naaede ham, syntes han at slaa
nær den Skole af psykologiske Romanforfattere, der optraadte som
Naturalismens Modstandere.
VI. PROBLEMDRAMAET UNDER IBSENS
INDFLYDELSE. ’
Dette Norges eget Kapitel i den moderne Verdenslitteraturs
Historie kan jeg ikke indlade mig paa at skrive her. Overskriften og
de følgende Antydninger sættes kun for at vise, at det er der.
Skildringen af, hvorledes den norske Litteratur blev en litterær
Verdensmagt, vilde kræve en ganske anden Plads, end de faa Sider,
jeg har igen, og maatte skrives i en ganske anden Maalestok, end
den ellers anvendte, for at nordiske Læsere kunde have Glæde af
den.
Hvorfor blev det netop denne ene af vore store litterære
Personligheder, som erobrede Verden? Bjørnsonianer og Brandesianer
er man i Norden; Ibsen har derimod sin »Menighed« i Berlin og
rundt om i Verden gør hans Drama Skole. Man kan sige:
Bjørnson er inderst inde altid Lyriker, og Lyriken har stadig vist sig
som den mest stedbundne Digtart. Ingen Lyriker — Byron ene
helt undtaget, — Heine kun delvis undtaget — har haft Indflydelse
paa en anden Races Digtere. Derimod er ikke Vejen lang fra
Teatersucces i det ene Land til Teatersucces i det andet; Dramatikeren
kommer hastigere afsted. Men dybest set ligger vel Grunden deri,
at Bjørnsons Styrke altid har bundet i hans Sammenhæng med sit
Folk. Ibsen, den »store ensomme«, kunde lettere tale til, lettere
opfattes af den hele Verden.
Det historiske Øjeblik har spillet en væsentlig Rolle; det er jo
kun de moderne Dramaers Ibsen, som er Verdenslitteratur, og i de
moderne Dramaer møder Ibsen og Verdenslitteraturen rundt om i
Landene hinanden. Efter Ibsens egne Ord har han i denne Periode
ikke bare følt sig som Skandinav, han har været sig bevidst, at han
stod i Kultursammenhæng med hele den germanske Race. Saa
kunde hans Værker tale til alle Lande. Personerne i dem er »ikke
jordbundne, men i Slægt med Himmel og Hav.« Og Ideerne gjaldt
Problemer, der angaar det menneskelige hos hele den civiliserede
Menneskehed. Paa den ene Side Troen: paa Frihedens og
Sandhedens Aand, Personlighedens Ret overfor Samfundet og dels
Vedtægter, den ubønhørlige »ideale Fordring«, — paa den anden
Tvivlen, Tanken om, at Livsløgnen er Lykken for
Gennemsnitsmenne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
