Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VI. Problemdramaet under Ibsens indflydelse - VII. Dostojevski og Tolstoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
391
Forbindelse med Virkelighedens Verden og sin egen Tid.
Ibsen-Studiet er her i Videnskabens Land blevet til en hel Videnskab. —
I England, hvor Ibsen har haft dygtige Fortolkere i Edmund Gosse
og William Archer, er ogsaa det engelske Drama vakt op af en over
hundredaarig Søvn. — I Frankrig fandt de Ibsenske Dramers
Fremførelse Sted paa den Tid, da Psykologer og Skeptikere af Renans
Skole brød med Naturalismen; her er det ikke Agitatoren mod
Samfundet, men Tvivleren og Menneskekenderen, Doktor Rellings og
Ulrik Brendels Skaber, som har faaet Indflydelse. Ibsens Drama
har her faaet Betydning baade formelt og reelt: vistnok har de
efter-ibsenske Forfattere — f. Eks. Lemaitre — Tilknytning til
Dumas (Augier synes dem en Filister), men de forkastede den kunstige
Teknik i hans Drama, og de forkastede ogsaa hans Forkærlighed
for at lade sit Drama dreje sig om den gode Undtagelse i den slette
Verden; det Element, som var i ham af Scribe, fandt lige saa lidt
Naade for den nye Skoles Øjne, som det Element, der var i ham
af George Sand.
VII. DOSTOJEVSKI OG TOLSTOJ.
Den russiske Roman, som hæver sig til europæisk Betydning
med Turgenjev, er i sit inderste Væsen revolutionær, og det bliver
den ogsaa i sine følgende Mestre, Dostojevski og Tolstoj, og hos
den yngre Generation, Tschechov og Gorki. Den er et Barn af
Ulykken og Lidelsen, den ser og beskriver Ulykke og Lidelse, den
fortvivler over Ulykke og Lidelse. Men Dostojevski og Tolstoj gør
dybere Greb i Ulykken, end Turgenjev gjorde. Hos Turgenjev ser
vi Ulykkens Idyl; med fuldendt Kunst konkluderer hans Romaner
i et Suk. Dostojevski og Tolstoj derimod viger ikke tilbage for at
skildre hele Menneskehedens Jammer. Og til Forskel fra ham er de
først og fremmest Moralister. I sit berømte Brev til Tolstoj, skrevet
paa Dødslejet, bønfalder Turgenjev ham om atter at dyrke sit
litterære Talent og — underforstaaet — ikke give sig af med at
forbedre Menneskeheden. Men netop det, at disse to er Moralister, at
de har andre Maal end de blot kunstneriske, gør, at man i deres
Værker fornemmer Livets Kamp i en ganske anden Bredde og Dybde
end hos Turgenjev. Og medens Turgenjev var »Vestmand«, en
halvt fransk Litterat, er disse det modsatte. Dostojevski var rasende
Slavofil, i hans Religion og Moral lyder den første Trosartikel: Jeg
tror paa Rusland. Han er den »sande Skyther«, Barbaren fra
Steppen med det dybe Muld. Og Tolstoj vender sig mere og mere
fjendsk mod al Civilisation; det er en Afvej. De enfoldige er de
lykkelige, de sande Mennesker. Fly bort fra Byerne og dyrk
Jorden. Arbejd paa Bondevis med dit Legeme, tro paa og bed paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
