Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortællinger fra nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun vet hvor hun har sin lykke, i sit hjem.
Og det slutter med hendes dype skjønne
ord, saa jevne, saa rike, saa livsfyldige,
en av de skjønneste sider som Sigrid Und-
set har skrevet: ’
Lykken, tænkte hun, lykken — hvordan har jeg,
saa gammel jeg er, kunnet gaa hen og tro paa
lykken — eller tvile paa lykken.
Den lykken som Kristian og jeg hadde sammen
engang. Den lykken der er som et stjerneskud.
Den korte stund det lyser skal man huske og øn-
ske sit hjerteønske, den korte stunden de kjerteg-
nene er nye og svimlende, skal man forstaa og
raade over sit liv. Hvor mange mon det er som
greier det? —
Og lykken i barna er saa selvfølgelig at man
tænker ikke paa det. Alle de stundene det glitrer
i hjertet av glæde, — over det rare de sier, og
de komiske første skridtene; og at de viser folke-
vet, og naar de kommer med sine kjærtegn, og at
man rører ved dem og over en forskrækkelse som
er overstaaet og en sygdom som ikke blev til no-
get farlig. Vi tænker ikke paa at det er lykken,
alle de tusen smaa glimtene. Endda det er dem
I Dette og det tidligere anførte citat er frem-
draget av Kristian Elster i hans artikel om Sigrid
Undset i samlingen «Fra Tid til anden».
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
