Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortællinger fra nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vi lever av. Ingen mennesker kunde leve uten
at de var lykkelige av og til indimellem, men vi
tænker ikke paa det naar det er der. Vi vet bare
av os selv, naar vi er ulykkelige. Saalænge jeg
har barna mipe, vet jeg at jeg orker at leve —
gladelig, hvordan saa alt andet i livet blir for mig.
Og naar jeg tænker paa at Kristian og jeg har
elsket hinanden og at vi gjør det kanske endda,
og at saan som det er mellem os nu, saan vil det
bli til vore dages ende, — saa tror jeg at jeg godt
skal orke at dø engang.
Her er hverdagens lykke blit livets faste
punkt, som ogsaa kan gi tryghet i døden.
Jeg vet bare ett som kan sammenlignes
med disse ord. Ljevins slutningsord i Tol-
stois Anna Karenin:
Troen — nei ikke troen, jeg vet ikke hvad det er,
— men denne følelse har umerkelig fundet vei
gjennem lidelser og har tat fast bo i min sjæl.
Jeg vil paa samme maate bli vred paå Ivan kusk,
paa samme maate trætte, paa samme maate uttale
mine tanker paa urette plads, der vil paa samme -
maate være en mur mellem min sjæls allerhelligste
og andre mennesker, endog min hustru, jeg kom-
mer til paa samme maate at lægge skylden paa
hende for min skræk og siden angre det, paa
samme maate til ikke at fatte med min fornuft,
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
