Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristin Lavransdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
himmels, messen som toner gjennem stil-
heten, det griper hende, det løfter hende,
det driver hende til at bekjende synden, til
at føle sin egen synd og fri sig fra den i an-
ger. Det blir knæfald og graat og bod over-
for Kristus paa korset. Men naar hun ser
Olavs skrin, kommer det hele nærmere.
Det er Hellig Olav selv som ligger i kisten,
han er hendes konge. Med ham kan hun tale,
hun føler hans blik luende over sig, hans
domtar hun; ham kjender hun. Hvertnytind-
tryk bringer frem noget skjult i hende selv,
hun ser sig selv ganske anderledes, alt hvad
hun har været, alt hvad hun har oplevet
bærer hun frem. Det ender i brændende
bøn og messens latin kommer som en høi-
tidelig krone over det. Da hun skal kysse
Olavskrinet er hun ved at daane. Saar og
træt naar hun et Minoriterkloster, broder
Edvins orden. Og om natten ser hun ham
i maanestraalen. Hun kjender ham godt.
Hun vet nok at han er død, men hun synes
det er helt som det skal. Hun undres ikke,
hun føler sig ydmyk og lykkelig. Og se:
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
