Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristin Lavransdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der tar han en gammel vaatt og bee den
paa maanestraalen.
- Denne skildring er mesterstykket i 1 bo-
kens historiske kunst, En svunden tids fø-
lelse er gjenoplevet. Det er Sigrid Undsets
store kunst at kunne forme det hele ikke
som ytre skildring, men som indre op-
levelse. Det er følt ut frapersonernesindre.
Hos dem forbinder det nye indtryk sig
med et gammelt minde. Billedet fra forti-
den dukker uvilkaarlig frem i sindet. Slik
kan vi «repetere» menneskeskjebner under
menneskenes indtryk av nye hændelser,
men derfor kommer ogsaa hvert indtryk
ind under den person som føler det, hæn-
delserne blir overskygget av menneskene.
De fremtrær ikke i sin ytre skikkelse, de
fremtrær sammensmeltet med menneske-
sind. Lysene, glansen, rumvælden i Nida-
rosdomen, sangen ved aftenmessen, — det
er Kristin Lavransdatter som ser og hører
dem, Domen er blit et med hendes løftning,
bodsgang, anger. Synet av broder Edvin
blir en form for hendes befrielse. Saa nær
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
