Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Lysstraaler; deres Hoveder var prydede med
Kroner; deres Røst var saa blid og rørende, at
man kunde komme til at græde over det. Men
Jeanne græd især over, at Englene og
Helgenerne havde forladt hende. Hun sagde: »Jeg
havde hellere set, at Englene havde taget mig
med sig!«.
Hun havde god Grund til at græde, selv
midt i sin Lykke. Hvad kunde disse skönne
og herlige Syner gavne hende; fra nu af var
hendes Liv helt forandret. Hun havde hidtil
ikke hørt anden Røst end den moderlige, hvoraf
hendes egen var en Genlyd; nu hørte hun
Englenes mægtige Røster! ... Og hvad forlangte
denne Røst af hende? At hun skulde forlade
denne Moder, dette kære Hjem. Et Ord var
nok til at bringe hende ud af Fatning, og nu
skulde hun færdes mellem Mænd, tale til Mænd
og Soldater. Hun skulde nu for Verdens, for
Krigens Skyld forlade den lille Have i Læ af
Kirken, hvor hun kun hørte Klokkerne, og hvor
Fuglene aad af hendes Haand. Thi saadan en
Tiltrækningskraft havde den unge Helgenindes
Blidhed, at Dyrene og Himlens Fugle af sig
sely kom til hende ligesom i gamle Dage til
Fædrene i Örkenen i Tillid til Gudsfreden.
Jeanne fortæller os ikke noget om sin
förste Sjælekamp, men det er klart, at den
har fundet Sted og varet længe, siden der
forløb fem Aar mellem den förste Aabenbarelse og
hendes Bortgang fra Hjemmet. De to Myndig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
