Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
heder, den faderlige og den himmelske, gav
helt modsatte Befalinger. Den ene forordnede,
at hun skulde bliye i Mörket, i sin beskedne
Stilling, ved Arbejdet; den anden, at hun skulde
gaa hjemmefra og frelse Kongeriget. Engelen
sagde til hende, at hun skulde gribe til Vaaben.
Faderen, den strænge og skikkelige Bonde, svor
paa, at hvis hans Datter gik bort med
Krigsmændene, vilde han drukne hende med sine
egne Hænder. Til en af Siderne maatte hun
være ulydig. Det var uden Tvivl hendes störste
Kamp; de, hun siden leverede Englænderne, var
kun en Leg derimod.
Hendes Familie satte sig ikke blot op mod
hendes Bortgang, men fristede hende ogsaa.
Man prøvede paa at faa hende gift i Haab om
at bringe hende paa fornuftige Tanker igen.
En ung Karl fra Landsbyen paastod, at hun
havde lovet at gifte sig med ham, da hun var
lille; og da hun benægtede det, stævnede han
hende for den gejstlige Domstol i Toul. Man
troede ikke, at hun vilde forsvare sig; at hun
hellere vilde lade sig dömme og gifte sig. Til
stor Forbavselse for Alverden gik hun til Toul,
mødte i Retten og talte, hun, som ellers altid
havde tiet.
For at slippe bort fra Familiens
Myndighed maatte hun se at finde en i Familien, som
troede hende, men det var ikke let. Da hun
ikke kunde omvende sin Fader, fik hun sin
Onkel til at tro paa hendes Sendelse. Han tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
