Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
skulde holde sig ved Loire og erobre de smaa
Fæstninger. Det var de frygtsommes Mening
og til Gunst for Husene Orléans og Anjou og
la Tréėmouille fra Poitou, Karl den Syvendes
Yndling.
Suffolk havde kastet sig ind i Jargeau;
han blev indesluttet, og Fæstningen blev stormet.
Beaugency blev ogsaa taget, för Lord Talbot
fik den Forstærkning fra Regenten, som Falstaff
skulde bringe ham. Connétablen af Richemond
havde længe holdt sig hjemme paa sine Len;
han kom nu den sejrrige Hær til Hjælp med
sine Bretagnere mod Kongens og Pigens Vilje.
Et Slag var nærforestaaende; Richemond
kom for at faa Æren derfor. Talbot og Falstaff
havde forenet sig; men forunderlig nok, og det
er det, som bedst giver en Forestilling om
Landets Tilstand og om den planløse Krig,
man vidste ikke, hvor man skulde finde den
engelske Hær i Beauces Ørken, som den Gang
var fuld af Underskov og Krat. Det var en
Hjort, der røbede, hvor Englænderne var; de
franske Forposter forfulgte den, og den styrtede
midt ind i de engelske Rækker.
Englænderne var ved at rykke frem, men
mod Sædvane havde de ikke deres
Palissaderække foran sig. Talbot var endnu rasende
over, at han havde maattet smöre Haser ved
Orléans; han vilde for enhver Pris slaas.
Falstaff derimod havde vundet Slaget ved Harengs,
og behøvede ikke at levere et nyt Slag for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
