Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
genvinde sit Ry. Han var en forstandig Mand og
ytrede, at med en modløs Hær maatte man ikke
gaa angrebsvis frem. Talbot var sțædig og holdt
paa, at man skulde slaas; han haabede maaske, at
det vilde lykkes ham at falde; han naaede kun at
blive tagen til Fange. Forfølgelsen kostede en
Mængde Mennesker Livet; to tusend
Englænderes Lig bedækkede Sletten. Pigen græd
ved Synet af alle disse døde; hun græd endnu
hæftigere, da hun blev Öjenvidne til Soldaternes
Grusomhed, og hvorledes de behandlede de
Fanger, der ikke kunde indløses. En af dem blev
slaaet saaledes i Hovedet, at han styrtede
døende om. Pigen kunde ikke holde det Syn
ud; hun sprang ned af sin Hest, løftede hans
Hoved op, lod hente en Præst til det stakkels
Menneske, trøstede ham og hjalp ham at dø!
Efter dette Slag ved Patay (28de eller
29de Juni) var det Öjeblik kommet, hvor det
hed, nu eller aldrig bör man gaa til Rheims.
Politikerne mente, at man burde holde sig ved
Loire og först sikre sig ‘Cosre og la Charité.
Men det nyttede ikke, hvad de saa sagde; der
yar ikke mere nogen, der lyttede til de fejges
Røst. Hver Dag strömmede der Folk til, fordi
de havde hørt Tale om Pigens Undergærninger,
de troede paa hende og mente, at man maatte
skynde sig med at faa Kongen salvet i Rheims.
Det var et uimodstaaeligt Udbrud af
Begejstring, en Slags Pilgrimsfart, et Korstog. Selv
den dvaske unge Konge lod sig rive med af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
