Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
af Burgund, hvis Mand Greven af Nevers faldt
ved Azincourt, giftede sig anden Gang med
Filip den Gode i Aaret 1424, og han delte
med hende Opsynet med sine Stedsönner. Han
lagde sin Haand paa Braband, men for at
beholde det, for at afslutte Sagen med Holland
og Luksemborg, for at drive Lyttikerne tilbage,
som belejrede Namur, maatte han staa sig godt
med Englænderne, han maatte udlevere Pigen.
Filip den Gode var en skikkelig Mand
efter almindelig Talebrug, ömhjærtet, især lige
overfor Kvinderne, en god Sön, en god Fader,
og havde let ved at græde. Han græd over
de faldne ved Azincourt, men ved sit Forbund
med Englænderne var han Skyld i mange flere
Menneskers Død end dem, der faldt ved
Azincourt. Han udgød Strömme af Taarer ved sin
Faders Død og Strömme af Blod for at hævyne
ham. Følsomhed og Sanselighed gaa tidt Haand
i Haand. Men Sanselighed og kødelig Attraa
kan være meget grusom ved given Lejlighed. Naar
det Væsen, man attraar, viger tilbage, naar
Begæret ser hende flygte og skjule sig for dets
Fangarme — saa bliver det til blindt Raseri ..….
Ve den, der lægger det Hindringer i Vejen! ..
Rubens Skole malede gærne Tigre mellem
Satyrerne ved de hedenske Bakkanaler: »Lust
hard by hate«<.
Han som havde Pigen i sine Kløer, Jean
af Ligny, Hertugen af Burgunds Lensmand,
befandt sig netop i samme Stilling som sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>