Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 -
Lensherre. Han havde sòm denne et Anfald af
Begær Og var i den yderste Fristelse. Han
hørte til det berömte Hus Luksemborg. Den
Ære, at han var en Slægtning af Kejser
Henrik den Syvende og Kong Johan af Bøhmen,
kunde være Grund Bok til at skaane ham. Men
Jean de Ligny var fattig; han var en yngre
Broders yngre Sön. Han hayde været snedig
nok til at lade sig udnævne til sin Tantes
Universalarving, den rige Frue til Ligny og
Saint-Pol. Dette Gavebrev kunde let angribes, og
hans ældste Broder gjorde ham det stridigt.
I Spændingen var Jean Hertugen af Burgunds,
Englændernes og Alverdens lærvillige og
skælvende Tjener. Englænderne trængte paa for at
faa ham til at udlevere Pigen, og de kunde
med Lethed have taget hende i Taarnet i
Beaulieu i Picardiet, hvor han havde anbragt hende.
Men hvis han paa den anden Side lod dem
snappe hende bort, saa kom han paa Kant med
Hertugen af Burgund, som var hans Lensherre
og Dommer med Hensyn til Arvespörgsmaalet,
og som følgelig kunde ødelægge ham med et
eneste Ord. Foreløbig sendte han hende
derfor til Borgen Beaurevoir ved Cambrai, som
laa paa Kejserens Omraade.
Englænderne var ude af sig selv af Had
for de Ydmygelser, de havde lidt; de trængte paa,
de truede. Deres Raseri mod Pigen gik saa vidt,
at de brændte en Kone levende, fordi hun havde
talt godt om hende. Bley Pigen ikke dömt og
Jeanne d’Arc. : 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>