Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
inkvisitorens Stedfortræder, og Cauchon havde
hver sin Nögle til Taarnet, og de saa’ til hende
hver Time paa Dagen; man hayde udtrykkelig
af den Grund ladet Muren gennembryde.
I dette djævelske Fængsel havde hver Sten
Öjne.
Hendes eneste Trøst fra först af var, at
man lod hende komme sammen med eùn fangen
Præst, som hørte til Karl den Syvendes Parti.
Han hed Loyseleur, var fra Normandiet og
stod saaledes under Englænderne. Han havde
vundet Jeannes Fortrolighed; for ham skriftede
hun, og samtidig sad der nogle Skrivere og
lyttede og opskrev, hvad hun skriftede....
Man paastaar, at Loyseleur opmuntrede hende
til ikke at give efter, for at faa hende dræbt.
Man drøftede, om hun burde lægges paa
Pinebænken, noget, der for Resten var ganske
overflødigt, da hun hverken. nægtede eller
skjulte noget; der blev kun afgivet to, tre
Stemmer for denne Grusomhed, og blandt dem
var Skriftefaderens.
Fangens beklagelsesværdige Tilstand
forværredes i den stille Uge, fordi man berøvede
hende Religionens Trøst. Skærtorsdag kom
hun ikke til Alters; den Dag, da Kristus gör
sig til Vært for Alverden og kalder paa dem,
der arbejde og ere besværede, var hun den
eneste, der blev glemt.
Langfredag, den stille Dag, da al Stöj
hører op, og enhver kun lytter til sit Hjærte,
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
