Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
lader det til, at Dommernes Hjærter har talt,
og at en Straale af Menneskelighed og Religion
har glimtet i disse gamle skolastiske Sjæle.
Hun derimod havde fattet Mod igen; hun
hayde knyttet sine Lidelser til Kristi og mandet
sig op. Hun svarede paa ny, »at hun vilde
henholde sig til den stridende Kirke, naar den
ikke befalede hende noget, der var umuligt.« —
»Tror Du da ikke, at Du staar under den
Kirke, som er paa Jorden, vor hellige Fader
Paven, Kardinalerne, Ærkebisperne, Bisperne og
Prælaterne?« — »Ja, uden Tvivl, dog Vorherre
ufortalt.< — »Forbyder dine Røster Dig at
underkaste Dig den stridende Kirke?« — »Det
forbyder de ikke, dog Vorherre först ufortalt.«
Fristelsen.
Om Lördagen holdt hun sig tappert; men
hvorledes stod det til med hende den næste
Dag, om Söndagen, den höje Paaskesöndag?
Hvad gik der for sig i dette stakkels Hjærte,
da den almindelige Glædesstemning bragte Røre
i Byen, da Rouens 53500 Kirkeklokker lod deres
lystige Kimen høre, da den kristne Verden
stod op med sin Frelser, og hun alene blev
ladt tilbage som død?
Hvor var det dog ikke grusomt at staa
saa ene paa saadan en Dag? Hvad maatte det
dog ikke være for en ung Sjæl, som hidtil
havde næret sig af Troen? for hende som midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
